- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
252

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

vendt op og ned paa mig, og jeg kunde taale at høre
knirkende Sko, spise Oxekjød med Løgsauce, ja endogsaa spille
Schach med hendes Broder, der dog havde den formaledidede
Vane at synge eller vel endog fløjte ved ethvert betænkeligt
Træk. Efter et Par velsignede Uger maatte jeg for flere
Maaneder skilles fra min søde Pige. Ter limen tetigi osv.
Hesten var forspændt; gamle Fatter slog Proppen til
paaMa-deraflasken efter at Afskedsglasset var tømt, og Magdalene
ståk Flasken i Læderfutteralet paa Slædeskjermen. Snart
flaggede Forklædet i hendes hvide Haand, og jeg trak heftig i
Tømmerne for at gjøre Pinen kort. Det var et dejligt Føre;
Fatters Hest, som skydsede mig til Kjølbergbro i Onsø,
behøvede ikke stærkere Opmuntring og slog an i et raskt Trav.
I Kjølbergbro dimitterede jeg den pyntelige Jon paa en for
en bortdragende Elsker passende Maade, idet jeg ståk ham en
Daler i Haanden og derhos en Billet, som i flygtige
Blyantstræk aandede Længsel og Elskov. Det gik ikke slet saa fort
til Karishuset, og her begyndte Hverdagslivets prosaiske
Plager at vise sig i Form af en glemsom Skydsskaffer, der havde
ladet min Forbudsseddel ligge i Skydsbogen. I høj Grad
opbragt, rev jeg Bogen hen til mig, og dyppede den tykke,
stumpede Pen i det ølfarvede Blæk for at smøre en Klage
op, som skulde have Neb og Klør. »Krigsassessor Løchtings
Forbud; to løse Heste at skydse til Dillingen«, læste jeg.
Løchting! Det Navn var mig paafaldende og fremkaldte
Erindringen om min gamle Gjenbo med den store Nathue.
Skyds-skafferen gik ængstelig omkring Bordet og gjorde mig, idet
han saa ud af Vinduet, det Forslag, at tage en af de to Heste,
som just kom pustende hen imod Huset.

»De ere rigtignok bestilte; men maaske komme de
Rejsende ikke saa snart, og —«

O, du sublunariske Verden! Naar vi Mennesker bare
kunne faa Opsættelse, saa tro vi at have vundet alt. Der
vilde han nu skille sig af med en Plage for at udsætte sig
for maaske om et Kvarter at faa eu værre Djævel paa
Halsen. Jeg besluttede strax ej at modtage Tilbudet, men lagde
forsonet Pennen bort og bestilte Kaffe. Det varede ikke
længe, førend et Par udkjørte Heste holdt udenfor, hver
forspændt en dygtig oppakket Rejseslæde.

»Der komme de, som have bestilt Skydsenl« sagde
Ver-ten og traadte ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free