Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
hendes Blik atter et Par talende, "blaa Øjne, hvis Lige hun
aldrig havde seet. De smilede hende venlig imøde fra et
ungdommelig skjønt, blegt Ansigt. En rig, lys Lokkefylde
faldt ned til begge Sider af den aabne Pande. Hovedet
hvilede paa en snehvid Haand, og om den blottede Hals og
Skulder bøjede sig et fint foldet Linned. Atter sænkede
Juli-etta sit rødmende Ansigt; atter hævede hun det, trukket iveiret
ved en usynlig Magt. Endelig, som naar Jernet og Magneten
mødes, blev hendes Blik fastheftet paa Skikkelsen, som uden
Ophør havde fixeret hende. Den Ubekjendtes søde Smil
fremkaldte ogsaa Tryllesmil om Juliettas Mund, og uden at vide,
hvad hun gjorde, gjengav hun et Nik og tilsidst endog en
Fingerbevægelse imod Læberne. Da aabnedes Døren; den
hele Skare af Piger traadte ind, og Julietta, voldsomt kastet tilbage
fra sit Livs første poetiske Moment, drog sig som greben i
en Forbrydelse hen til Enden af den Bænk, hvorved hun
havde staaet. Frygtsom saa hun sig om. Endnu havde det
ikke faldt hende ind at søge Originalen til det venlige
Trylle-billede. Hun havde ikke engang tænkt sig noget andet
udenfor Spejlet. Da blev hun var, at Døren paa den modsatte
Væg stod paaklem, og hun vidste nu, at den blege Yngling
med de talende Øjne befandt sig derinde. Da blev hendes
Forvirring fuldkommen, og hun ønskede sig hjem i sin Faders
Kahytte. Presten kom ind, hilste venlig og satte sig i
Lænestolen. »Gid han dog vilde lukke Døren«, tænkte Julietta og
trykkede det hvide Lommetørklæde til sine blussende
Kinder. Men Døren blev staaende som før, og hun saa meget
vel, at Presten kastede et fortroligt Blik ud igjennem den.
Den ene af Pigerne efter den anden blev opfordret til at læse
højt og at forklare sig over det Læste. Julietta bævede ved
enhver Lyd og var næsten segnet om, da hendes Navn blev
nævnet. Hvor ilde det gik Julietta, da Raden kom til hende,
er let at forestille sig. Anstrengelsen for at skille sig ved sin
Examen kostede hende den sidste Kraft, og da Udfaldet bragte
de overgivneste af Pigerne til at le, brast hun i Taarer. At
blive prostitueret for ham derinde, maaske ogsaa beleet af ham
var en Tanke, som bragte hendes hele Væsen i Oprør. Og
da nu Presten med et godmodigt Smil kastede et hemmeligt
Blik til Døren, imedens han med et Par Ord som til et Barn
søgte at opmuntre den Stammende, gik Sydlænderindens
Heftighed over i et Udbrud, der forekom de Tilstedeværende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
