Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
den alvorlige Lærer saa meget ubegribeligere, som de ikke
kunde forstaa hendes underlige Henpegen paa en
uvedkommende Tilhører.
Følgerne af denne Session have vi tildels berørt. Dog
kunde vi forhen ikke forklare, hvilket uudsletteligt bittert Ind- •
tryk den voldsomme Scene havde gjort paa Julietta. Hendes
hele Væsen var i lang, lang Tid forvandlet. Den smertelige
Erindring vilde ikke formildnes uden i de Øjeblikke, hvori hun
forestillede sig sin stille Tete å Tete med Billedet i Spejlet.
For at nyde Mindet om de skjønne Øjeblikke stillede hun sig
ofte hen foran et Spejl og efterlignede de Bevægelser, hun
havde gjort. Men akl hver Gang maatte hun bittert lide for
Øjeblikkets skuffende Henrykkelse. Thi hver Gang fremstillede
den paafølgende Scene sig for hende. At hun uden Venner
og Fortrolige og uden Mod til at nævne Aggers Prestegaard
ikke fik at vide, hvem det unge venlige Væsen var med de
himmelske øjne, det kan let indsees.
Et Aarstid eller to kunde være henrundne siden Juliettas
Møde i Spejlet med den unge Englænder, og hun var da
sagtens i den Mellemtid bleven en i alle Henseender voxen
Jomfru. Med Smelcks Husform var der foregaaen en ikke
liden Forandring. Fatter Tobias havde nemlig engang imod
al Sædvane fanget en ny Ide, og Mutter havde, endnu mere
udenfor al Sædvane, fundet den antagelig.
»Kahytten«, sagde han noget frygtsomt, »ligger saa
kjø-ligt og vel til for de Spadserende. Der ude paa Grønningen
sætter nu et Par sig ned; og sommetider kommer der en
Anmodning til gamle Marie om en Spølkum Vand. Du plejer
da give Vandringsmanden et Glas 01 eller vel endog af din
dejlige Limonade. Hvad mener Du, om vi imod en billig
Betaling rakte Enhver, som trængte dertil, en Lædskedrik, en
Cigar og saa videre«.
»Ha, ha, hal Du gider neppe trække Proppen af en
Flaske for din egen Mund, og dog vil Du være Værtshusmand!
Naa det forstaar sig, Indtægten gad Du havt, fri Konversation
og din Kone og Datter, de skulde have Læsset. Ja saaledes
ere I Mandfolk her i det uciviliserede Norden. Men hvorfor ikke?
Min Onkel, Senor Gonlave Léon Maria di Marcia, havde en
respektabel Taverne. Ja Du stakkels Smelck! En saadan
Taverne og Jere Herbergerhusel Der findes, som det hedder i
et Ordsprog hos os, baade Kræmmerhuse og Kræmmeres Huse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
