Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
svarede Pigen, »og jeg er stolt af at kaldes Rabbi Eliezars
Plejedatter«. Derpaa greb hun i Strengene og sang med
Inderlighed og med en henrivende Stemme:
»Blomsterne sukke paa Bilbahs Høje imod Middag og
længes efter den svale Dug, som Pigens brændende Kind
efter den kjølige Taare. Men Duggen perler endnu ikke«.
»Arabiens Kryddernellik har tabt sin Duft; thi Kilden er
tørret ved dens Fod, og veider ikke mere op af det gule
Sandhav; og Daddelpalmen sænker sit høje Hoved og taber sine
Frugter«.
Libanons Ceder strækker sig længselfuld imod Himmelen
og folder sine Grene; thi den sukker efter Regn, og den beder
til den høje Hvælving om en Læskedrik. Men Himlen har
ingen Sky, og i den hele Luft samler sig ingen Regnsky«.
»Saaledes længes Sommerdagen efter Læske og den kvalme
Dag efter Vand. Men naar Kilden farer ud af Klippen, den
sprudlende Kilde med raslende Væld, og Duggen drysser ned,
den kolde Dug med de spillende Krystalperler, og Regnen væder
den lumre Dal: da glæder Jorden sig og den hele Jord fryder
sig over den Eviges Miskundhed«.
De underlige, fremmede Ord i det sirlige Syriske
kvæ-dede med en blød, henrivende Stemme og i en egen,
synderlig, men dejlig Melodi gjorde et mægtigt Indtryk paa
Achilleus og han greb Pigens Haand og sagde: »Du tier alt
for snart, Zilha, hvi maa den skjønne Sang være saa kort!«
— »Herre!« sagde Zilha og reiste sig forvirret, idet hun drog
sin Haand ud af hans; »Slutningen af min Sang tør jeg ikke
nu synge; men Du kan vel ane den«. Nu traadte Eliez.ir
ind, og Zilha forlod Værelset. »Du har kjedet Dig,
Achilleus«, sagde den Gamle. »Ak nej! Rabbi, Du har en
elskværdig Datter; dersom hendes Ansigt er saa dejligt som
hendes Skabning, saa er den Mand lykkelig, der engang faar Ret
til at løfte det Slør, der bedækker det«. »Hendes Ansigt er
vel en Kamp værd«, sagde Oldingen; »men nu er det Tid
at Du skal nærmere hen til den Kreds, hvor Du skal virke«.
Achilleus gned sin Pande og greb Eliezars Arm.
Endnu skjønnere straalede Lamperne fra Palmyras
prægtige Søjlegange og fra de rige Templer. Kunstige Sole
hvirvlede sig knaldende op igjennem Luften; Folkemængden var
endnu større og jublede stedse højere. Langt borte hørtes fra
det straalende Slot en hvirvlende Musik. Achilleus kunde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
