- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
453

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

453

blive træt af at beundre og dvælede hvert Øjeblik ved et nyt
Under. Men Oldingen trak ham fast med sig, og da han lod
hans Haand falde, befandt den forbausede Fremmede sig midt i en
Sal, hvis umaadelige Pragt og brogede Menneskevrimmel
aldeles bedøvede ham. Forskrækket saa han sig omkring efter
Eliezar. Han var forsvunden i Trængselen, og den forfærdede
Achil-leus søgte forgjæves efter en Udgang. Længe grublede han
over, hvad Rolle han her skulde spille, og frygtede for at
blive tiltalt. Atter begyndte Musikken, som han havde hørt
i det Fjerne, at tone, og det i Enden af den lange Sal. »Du
er altsaa i Zenobias Slot, Achilleus, eller hvad Du heder«, tænkte
han ved sig selv og saa sig om efter en Pillar, hvortil han kunde
støtte sig. »Du søger Noget, Fortræffelige?« hviskede en
ge-skjæftig Eunuk; »behager Du et Bæger Cypervin eller en
Sorbet?« Achilleus vilde svare, da kom tn prægtig klædt ung
Mand hen imod ham med ilsomme Skridt; Alle de omstaaende
bøjede sig næsten til Jorden og vege til Siden. Men den
unge Mand rakte Achilleus Haanden og sagde: »Ved Zeus!
Du er den aller beskedneste Mand i Østen, ligesom Du er den
aller fortræffeligste. Jeg har ledt efter Dig i det hele Slot og
finder Dig endelig ved Døren i den yderste Sal. Min Moder
venter paa Dig«. Derpaa førte den unge Mand den sukkende
Achilleus ved Haanden igjennem en Række mageløs yppige
Sale, og paa Vejen hørte han de forundrede Gjester hviske til
hverandre: »Hvo er den Fremmede, som Prins Vhabalat har
ved Haanden?« Endelig aabnedes den inderste Sal; en
herlig Vellugt kom den Indtrædende imøde. Salen var belagt
med de kosteligste persiske Tepper, og Spejle af Sølv med
gyldne Rammer skjulede Marmorvæggene. Achilleus var saa
blændet, at han ikke kunde se foran sig. Da hviskede
Prind-sen: »Min Moder har befalet mig at sige, at Du ikke maa
knæle for hende«. Nu stod han for Tronen; en himmelsk
Skjønhed rejste sig og gik ham svævende imøde. Achilleus glemte
Forbudet og styrtede, henreven af Ærefrygt, ned paa sit Knæ
»Tusinde Gange velkommen, Achilleus«, sagde Dronning Zenobia
med Majestæt, men i en smeltende Fløjtetone, som forekom
Achilleus bekjendt fra fjerne Dage. »Tilgiv, at jeg har forstyrret
din Ro; men den forvovne Menneskehaand griber selv den
højeste Stjerne og vover at rulle det helligste Teppe bort.
Glem, hvad Du endnu ikke er, og vær mig, hvad kun Du kan
være mig!« — »Mægtige Dronning«, stammede Achilleus;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free