Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 130 —
forncrgter hende. Men ligesom Kongens Beklagelse over sit byrdefulde Kald
synes bedre anbragt i den bengalske Recension, der lader ham komme lige
fra Dommersædet, har den Forandring, at Eneboerne med Sakuntala meldes
umiddelbart efter hiint Længselssuk, til Folge, hvad der uden Tvivl har vceret
tilsigtet, at Pointet falder lettere i Amene. ^ Foruden Smaaforandringer,
hvorved sjeldnere Ord og Navne erstattes ved almindeligere, gaae forresten,
som for antydet, de fleste Afvigelser i den bengalske Omarbeidelse ud paa at
gjore Mathavjas’ Rolle morsommere, udmale Elskovsscenerne navnlig i tredie
Optrin og tilscette en Deel Vers, hvoraf de fcerreste udmcerke sig ved Tankens
Skjonhed.
S. 57. Forlosning. Her synes at vcere et Ordspil, idet det til-
svarende Ord, mokkas, baade betegner den Handling at „undflippe" og at
„saliggjores". Hvorledes Apsaraser gjorde en Viismands Bod til Intet,
viser Fortællingen om Visvamitras og Menaka (ovenf. S. 111).
V. 101. Ananta s d.e. den Uendelige, Visnus’ tusindhovedede Slange,
bcerer Zord og Underverden „lig et Diadem" paa et af sine Hoveder.
S. 58. Stamfrcende. Fra Kasjapas, hvis Deelagtighed i at
befolke Verden bliver omtalt i Anm. til V. 168, nedstammede den Classe
af Brahmanviismcend, til hvilken Kanvas horte.
V. 103. Inderne brugte store SolMrme, som de pleiede at lade
Tjenere holde.
S. 58. Tidsherolder havde navnlig det Hverv at tilkjendegive
Kongen ved Sang, naar et nyt Afsnit af hans Dagvcerk tog sin Begyndelse.
Kongens Dogn var nemlig efter de gamle Skrifter inddeelt i 16 ligestore
Afsnit eller Timer, der, en efter anden i en bestemt Folge, skulde anvendes:
Morgentimerne til at foretage de lovforordnede Renselser, efter hemmelig
Raadflagning udstede Befalinger, overvcere Huusproestens Ceremonier; Dag-
timerne til at afgjore Stats-Regnskaber, afsige Domme, holde Maaltid,
give og modtage Forceringer, holde StatSraad, Troppemonstring, Krigsraad;
Aftentimerne til at modtage Beretning af Spioner, holde Maaltid, lcese i
de hellige Boger. Faa Timer vare bestemte til Sovn, og kun en Efter-
middagstime, efter afholdt Statsraad, havde Kongen sin fuldkomne Frihed,
„ligesom Solen et Aieblik staaer stille midt paa Himmelen" (Urv. II, S. 15).
S. 60. De hellige Stoenders, nemlig Brahmanernes som Syr-
linger, Hnusfcedre osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
