- Project Runeberg -  Aspasia. en kunstner- og kjærlighedsroman fra det gamle Hellas /
201

(1879) Author: Robert Hamerling Translator: Otto Borchsenius With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-201

en Bakkantindes Maske paa og trukket hende med
i det tøjlesløse Tog.

Det havde været Alkibiades meget
magtpaaliggende, at heller ikke Kora manglede mellem
de Bakkantinder, der kom fra Aspasias Hus.

Kora stod ganske vist i Skjønhed langt tilbage
for sine Legesøstre. Men hun viste ham tilbage, og
hendes forunderlige Alvor tirrede Ynglingens
Kaadhed og opflammede ham tilsidst til Forvovenhed.

For Koras Skyld fulgte han efter Aspasias
Piger med sine Kammerater, der alle ligesom han
selv vare gjorte ukjendelige ved Satyrmasker. Han
havde ikke noget ringere Vovestykke for, end at
lokke den knibske Arkadierinde bort fra hendes
Legesøstre, eller, hvis dette ikke lykkedes, at rive
hende bort fra dem med Magt og føre hende til
sit Hus.

Under Spøg og Latter blandede Satyrerne sig
imellem Bakkantinderne; Alkibiades holdt sig til
Kora, men fandt hende gjenstridig som altid.

Paa et mere ensomt Sted, der var gunstigt
for Foretagendet, styrtede da pludselig paa et Vink
fra Alkibiades hans Kammerater og han selv over
Pigen, for, beskyttede af den allerede indtraadte
Skumring, med Magt at føre hende med sig.

Men i Arkadierindens Hjerte vaagnede det
samme Mod, hvormed hun allerede en Gang
tidligere havde drevet en angribende Satyr paa Flugt.
Og ligesom hun den Gang havde revet en Brand
ud af Baalet i Skoven, for dermed at skræmme
den Forvovne, saaledes rev hun nu den brændende
Fakkel ud af Haanden paa en af sine Legesøstre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:43:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hraspasia/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free