Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9.0-2
og slog den maskerede Alkibiades saaledes i
Ansigtet med den. at lians Satyrmaske, der blev
antændt af Flammen, øjeblikkelig blussede højt
op, og han selv forvirret veg tilbage. Dette
Øjeblik benyttede Kora til med en flygtende Raas
Behændighed at ile bort, og inden kort Tid var
hun sporløst forsvundet for sine Forfølgeres Øjne.
Uden at standse ilede hun med bankende
Hjerte gjennem Gaderne, indtil hun havde naaet
Aspasias Hus. —
Hvad Kora paa denne Dag havde været
imellem Bakkantinderne, det var den unge Manes,
Perikles’s Plejesøn, imellem Satyrerne.
Ogsaa ham havde man paanødt Masken, ogsaa
han havde modstræbende fulgt Xanthippos og
Parolos i den vilde Maskeleg. Den Tummel, som
omgav liam, syntes ham frastødende, ja ængstende.
Festjubelen omkring ham antog en tøjlesløs
Skikkelse. Den gale Menon opførte sig paa Agora lige
saa skamløst som sin Hund. Tilsidst saå den
forsvarsløse Manes sig endogsaa gjort til Skive for
Spotterne. Ubehjælpsom, som han var, forstod han
ikke at gjengjælde de Drillerier og spøgende Ord,
hvormed man trængte ind paa ham.
„Pas paa!" sagde Nogle i Kredsen,- „denne
triste Satyr dér er mistænkelig. Det er ikke første
Gang, at Underverdenens misundelige Skygger under
en saadan Maske har sneget sig ind imellem de
Levende paa Dionysosfesten. Maaske er det
Tha-natos selv eller Pesten! Riv Masken af ham!
Hvem véd, hvilket skrækindjagende Ansigt vi da
vil faa at se!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
