Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Huldregaverne". ’ 285
eller Fiske, som man kunde styrte ud af deres
Element ved at dadle det, og kalde Luften
Tomhed og Havet Blødagtighed".
Ole svarer, at han ganske vist ofte har ladet
sig imponere af dem, der med Bestemthed
paa-stod, at en tidlig Tæringsdød maatte være ham
vis, naar han kunde finde Behag i slige
Drømmerier. Men han har rigtig nok ofte til ’sin
Forskrækkelse opdaget, at de, der saaledes ængstede
ham, selv led af en Sot, som var langt værre
end den, de mente ham behæftet med.
„Det har De virkelig opdaget?" afbryder
Oreven ham hurtig, og betragter ham nøje. —
„ I >e ser altsaa godt i Natten og gjennem Taage.
Maanelyset er Dem kjærere end Solskinn’et. Hvad
man kalder virkeligt, forekommer Dem undertiden
som Skin og SkulTelse, og hvad man kalder Drømme
og Fantasier som virkeligt. De er altsaa født i
en Efteraarsnat, og elsker vei fortrinlig Svanens
og Lyrens Constellationer".
Ole forbavses over dette Indblik i hans
Sjæleliv, men hentyder til, at han muligt har arvet sin
Tilbøjelighed for det Vidunderlige fra sin Moder.
Derpaa fortsætter han: „ I Æventyret, i
Spøgelseverdenen, i de østerlandske Digtninger, i alt det
Magiske og Sælsomme, i den hele forunderlige
Sagnverden og den saakaldte Folkeovertros
foragtede Sfære — finder jeg en uendelig Rigdom
af Poesi. Jeg finder ofte mer Sandhed og Vfs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
