- Project Runeberg -  Percival Keene /
143

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143
og da jeg fik øie paa brændevinsblæren, som endnu
var halvfyldt, greb jeg den i den hensigt at slynge
den overbord; men den tanke slog mig straks, at
den rimeligvis havde reddet mit liv om natten, og
at den kanske endnu kunde blive paakrævet.
Jeg havde ikke lyst paa at forandre kursen,
skjønt jeg mærkede, at vi satte hurtig afsted fra
land; for uagtet søen havde lagt sig betydelig,
gik den endnu for høi til, at baaden kunde sættes
med bredsiden mod den. Jeg kan ikke sige, a,t
jeg befandt mig ilde; min stilling forekom mig
særdeles meget bedre, end den var i nattens mulm
og mørke. Solen skinnede klar, og jeg følte dens
varme. Jeg havde ingen forestilling om at forlise,
— døden kom ikke i mine tanker. Mad var der
jo nok af, og et eller andet skib vilde sikkerlig
snappe os op. Alligevel læste jeg mine bønner
mere gudhengiven, end jeg ellers pleiede.
Ved middagstid, saavidt jeg kunde skjønne,
vekslede tidvandet igjen, og da vinden havde løiet
meget af, var der liden eller ingen bølgegang.
Jeg tænkte, at nu, da bevægelsen ikke var saa
stærk, kunde vi muligens heise fokken og faa lidt
seil paa baaden, og jeg forsøgte atter mere alvorlig,
at faa min baadfælle vaagen. Efter endel ikke
særdeles lempelige forsøg lykkedes det mig at
bringe paa det rene, at der var liv i hende.
»Men saa lad mig da være, Jim«, sagde hun,
fremdeles med lukkede øine; »det er ikke fem
glas endnu «.
»Nok et spark eller to, og hun snudde paa
sig og stirrede vildt frem for sig.
»Jim«, sagde hun og gned sig i øinenene;
derpaa saa hun^sig omkring, og med én gang syn
tes det at gaa op for hende, hvad der havde pas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free