Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
seret. Hun satte i et skrig og dækkede ansigtet
med sine hænder.
»Jeg troede, det var en drøm og agtede at
fortælle Jim altsammen om den ved frokosten «,
sagde hun sørgmodig, »men det er nok sandt alt
sammen — sandt som guds rene ord. Hvad
skal der blive af mig? Vi er fortabte, aldeles
fortabte«.
»Nei, vi er ikke fortabte, men det vilde vi
have været mat, hvis jeg havde været ligesaa
drukken som De«, svarte jeg; »jeg har havt sjau
nok med at holde baaden oven vande, kan jeg for
tælle Dem«.
»Det er vist og sandt«, svarte hun; hun reiste
sig op og satte sig paa toften. »Gkid forlade mig,
usle vrag som jeg er; hva,d vil vel Jim tænke, og
hvad vil han sige, naar han faar se min bedste hat
i slig en mølje ?«
»Er De aldeles sikker paa, at De nogensinde
faar se Jim mere, eller at De nogensinde faar brug
for deres bedste hat?« spurgte jeg.
» Sandt nok. Naar ens krop skal være en
bold for de grønne bølger, saa gjør åeti lidet til
sagen, enten den har en hat eller et tørklæde paa
sig. Men hvor er vi henne, ved De det?«
»Jeg kan saavidt øine land derborte«, svarte
jeg og pegte agterud; »søen er rolig, jeg tænkte,
vi kunde heise fokken og sætte seil til«.
Den unge kvinde reiste sig i baaden.
»Ja«, sagde hun, »jeg staar ganske støt; jeg
tænker, vi kan gjøre det. Igaaraftes i mørket og
den voldsomme rulling kunde jeg intet udrette ;
men nu kan jeg. Hvilken velsignelse er ikke
dagslyset for slig en stymper som mig — jeg er
bare ræd i mørke. Vi maa sætte op nogle seil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
