- Project Runeberg -  Percival Keene /
288

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288
og hendes mor var ganske villige til at hjælpe
os, og at de troede, det vilde være en særdeles
heldig anledning til at gjøre bekjendtskab med
gamle Waghorn ; vi maatte vistnok være forberedte
paa nogle religiøse betænkeligheder fra først af;
men vi maatte ikke give tabt, og da nærede de
ingen tvivl om, at den gamle mand nok vilde
finde en udvei til at skaffe den unge mand over
til Cherbourg eller et andet sted paa den anden
side; endelig at vi helst burde opsøge ham om
aftenen, saa vilde de være ude af veien.
Saasnart dagsarbeidet var over, fik Bob Cross
og jeg fri, og vi satte da afsted til mr. Waghorns
hus. Marie og hendes mor kom os imøde ; de
viste os huset og fortsatte derpaa sin gang. Vi
gik hen til døren og traf gamlingen, som sad og
røgte sin pibe.
»Hvem der?« raabte han, da vi løftede port
klinken.
» Venner, sir«, svarte Cross; »to personer, som
kommer i anledning forretninger«.
»Forretninger! Jeg har ingen forretninger —
jeg har sluttet med forretninger for længe siden;
jeg tænker ikke paa andet end min sjæls for
tabelse — usle, blinde kryb som jeg er«.
Han var en meget vakker gamling, skjønt
veirbidt, og hans sølverne lokker hang nedover
hans krave; skjægget var ikke barbaret, men
klippet med saks; hans mangel paa synsevne gav
ham et sørgmodigt drag.
»Men alligevel, sir, maa jeg faa lov til at
forestille mig selv og min ven, kapteinen, for Dem«,
svarte jeg, »for vi tiltrænger deres bistand«.
»Min bistand! jeg blinde usling, hvad kan vel
jeg hjælpe Eder med?«
» Sagen er den, sir, at der er en ung kvinde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free