Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
idet han saa hen paa kapteinen, som laa bevidstløs
i sengen, »det er ikke tid nu til den slags narre
streger«.
»Det er ingen narrestreger, Bob«, svarte jeg
og tog hans haand; »jeg skal være kapteinens
stedfortræder og duellere for ham, ellers kommer
orlogstjenesten i vanrygte«.
»Jeg vidste ikke om, at kapteinen havde en
duel paa sig«, svarte Bob, »skjønt jeg nok hørte,
at der havde været ordkrangel«.
Jeg forklarte ham da hele sammenhængen.
»De har ret, master Keene — ret i altsammen;
gid vorherre maa bevare Dem og give Dem held
— jeg ønsker, jeg kunde gaa med Dem«.
»Nei, Bob, det gaar ikke an«.
»Ja, saa gud være med Dem, og gid De maa
strække soldaten til jorden. Herregud, i hvilken
tilstand jeg kommer til at leve, indtil jeg faar vide
udfaldet ! «
»Det vil snart blive bekjendt, Bob ; ja, adjø, og
jeg stoler paa, at vi sees igjen«. Dermed gik jeg
ud af soveværelset.
Lægen formelig studsede, da jeg optraadte, og
han tilstod, at ligheden var paafaldende. Idet jeg
tog lægen og masteren, en under hver arm, drog
vi afsted; masteren bar pistolerne, som var gjorte
istand, og om et kvarter naaede vi frem til møde
stedet. Min forklædning var saa fuldstændig, at
vi ikke havde taget i betænkning at gaa ud tid
ligere end paatænkt, saa vi var de første, som
mødte op, og det var vi glade for.
Henimod skumringen, altsaa til aftalt tid, og
omtrent fem minutter efter vor ankomst, viste vore
modstandere sig paa kamppladsen. Der var ingen
tid at spilde, da tusmørket kun varer et øieblik i
Vestindien; vi vekslede et høfligt buk, og afstanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
