- Project Runeberg -  Percival Keene /
334

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334
nemlig otte skridt, blev opmaalt af masteren og
min modstanders sekundant. Derpaa fandt en kort
ordveksel sted mellem mr. Smith og den anden
herre, som forrettede for adjutanten, og det blev
fastsat, at vi skulde vende ryg mod ryg med
pistolerne færdige, og at vi paa kommando : »Parat
— læg an — giv fyr«, i samme . orden skulde
gjøre helt om, tåge sigt. og trykke af. Dette gjorde
det vanskeligere at træffe; ja, det var næsten
umuligt at tåge sigt, da kommandoordene fulgte
saa raskt paa hinanden, og det gjaldt især om at
trykke af, saasnart ordet lød.
Jeg var ikke heldig ved første skydning. Min
modstander gik fri, og jeg fik hans kugle i min
venstre skulder. Dette gjorde mig imidlertid ikke
udygtig til at fortsætte, og jeg nævnte intet om
det. Pistolerne blev ladte paany og rakte os, og
da signalet gaves, gik min modstanders skud af
lidt før ordet »giv fyr« var udtalt, og jeg følte
mig atter rammet; men jeg besvarte skuddet og
det med drabeligt held. Kuglen gik gjennem hans
krop, og han faldt om. Lægen, masteren og hans
sekundant gik øieblikkelig hen til ham og løftede
ham op i siddende stilling; men inden faa minutter
tabte han bevidstheden.
Imidlertid blev jeg, hvor jeg var, og havde
ladet pistolen falde ned paa jorden. Jeg tilstaar,
at jeg havde en pinlig fornemmelse ved tanken
paa, at en medskabning var falden for min haand
i en duel; men naar jeg huskede paa, hvorfor jeg
havde indladt mig i duel, og at jeg havde reddet
kapteinens ære (hvorfor ikke ligesaa godt med én
gang sige min fars ære, for*det var min opfatning?),
kunde jeg ikke føle og følte heller ikke anger over
bedriften. Men jeg havde ikke tid tilovers til at
gjøre mig fuld rede for mine indtryk ; en følelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free