- Project Runeberg -  Percival Keene /
414

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

414
Dere passe Dere. Ja«, raabte mamma Crissobella og
slog i bordet, »jeg vil ha’ hevn«.
»Jeg har tænkt paa, hvad jeg vil gjøre, hvis
mamma Crissobella spiser pebersuppe«, sagde en af
kadetterne, »jeg vil gifte mig med Leila og over
tage hotellet. Mamma, De overlader mig nok
sølvtøiet og møblerne«.
Leila, en pen, ung mulatpige, var den øverste
kvindelige slave og alles yndling, da hun altid 10,
altid var i godt humør og meget venlig og op
mærksom. Ved den sidste bemærkning satte Leila
i at le og mamma Crissobella, som lagde mærke
til, at hun viste sine hvide tænder, udbrød: »Saa
du ler, din tøite; hvad ler du for, Leila? Gaa
væk — ud af værelset. Du skal vel faa din be
komst ved leilighed. Du vover at le — Du tåger
parti mod mig, din negertøs!«
Jeg maa her bemærke, at mamma Crissobella
havde talt med mig i enrum en stund før dette
optrin, og at Leila og de to plantageeiere var ind
viede i hemmeligheden; denne var naturligvis
ukjendt for det øvrige selskab, og vertindens vrede
syntes nu ogsaa at skulle gaa ud over mig og de
to plantageeiere, med hvem hun hidtil havde staaet
paa en god fod.
Straks efter reiste mamma sig og gik ud af
værelset, og da talte jeg til selskabet og lod dem
vide, at de rlrev den stakkels kone til det yderste.
Plantageeierne var enige med mig, og vi drøftede
spørgsmaalet med de andre; men størsteparten var
naturligvis imod os, og de unge kjøbmænd syntes
at have stor lyst til at gaa løs paa mig personlig.
Tilsidst gav jeg det svar: »Gk>dt, mine herrer,
som De ønsker; men da jeg er saa heldig at være
godt kjendt baade med admiralen og guvernøren,
saa vil jeg aabent og ærlig varsle Dem om, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free