Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
KAPITEL XXXV.
Som jeg før nævnte, var stien meget smal og
gav ikke plads for mere end et kjøretøi ad gangen,
og da den laa nedsunken mellem hække paa begge
sider, var det ikke saa let gjort at krabbe opover
grøftekanten. De væsener, som optraadte, var nu
for det første en ko, der vendte halen mod mig;
aabenbart et ondskabsfuldt best, da den sparkede
og smaabrølte, idet den nærmede sig to personer,
som var gjenstand for dens angreb. Den ene var
en meget liden mand, klædt i sort; den anden,
en ung fyr, var en svær, spræk fant, klædt i jagt
trøie; men det, som morede mig mest, var, at den
kraftige, unge fyr, istedetfor at stille sig foran og
tåge stødet for sin lille kammerat, ikke alene holdt
sig bag den smaa, men endog af og til greb ham
ved skuldrene og holdt ham foran sig som et
skjold for at afværge det forestaaende anfald af
nhyret. Det var vistnok saa, at den lille fyr
mukkede og talte flere gange i en bydende tone
til sin ledsager; men denne agtede ikke paa hans
knurren, og koen nærmede sig, og de veg tilbage
i nævnte stilling.
Jeg paaskyndte mine skridt for at naa fort
hen til dem, og snart var jeg bare nogle faa alen
fra dyret. Jeg havde hverken stok eller noget
andet vaaben; men jeg vidste alligevel, hvordan
søfolk bærer sig ad med balstyrigt kvæg, som
bringes levende ombord. Jeg havde jo mere end
engang været med paa slig sjau selv, og skjønt
det ikke var nogen let sag med en okse, saa følte
jeg mig dog mand for at greie en ko.
Dyret syntes nu bestemt paa at komme dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
