- Project Runeberg -  Percival Keene /
460

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

460
paa livet, og jeg nærmede mig derfor, til jeg var
etpar fod fra siden af det, men stod færdig paa
sprang, i det tilfælde koen skulde se mig og vende
sig omkring. Men dertil var den altfor opsat paa
dem, som den havde foran sig, og endelig sprang
den til. Den store, stærke laban puffede den lille
fyr frem mod koen og tog benene fat. Idet den
smaa forsøgte at hoppe af veien, væltede han i
bakken, og koen for løs paa ham. Jeg sprang
hen og greb med høire haand fat i dyret ved det
horn, som var længst fra mig, samtidig satte jeg
mit venstre knæ paa det horn, som var mig nær
mest, lagde mig over det med hele min tyngde
for at vende dyrets næse tilveirs, og idet jeg tog
fat i koens næsebor med den anden haand, holdt
jeg den i en saadan stilling, at den ingen fortræd
kunde gjøre. I denne stilling gik koen henover
den faldne mand uden at tilføie ham nogen skade,
medens den spændte og sparkede af alle kræfter
for at rive sig løs. Jeg hang fast ved den et
halvt snes skridt videre, og da opdagede jeg den
store fyr et stykke foran, som skreg og skraalte :
»Hold den fast! hold den fast!« men det vilde jeg
ikke længere gjøre, da det var et trættende ar
beide. Til straf for hans feighed slåp jeg dyret
løs, idet jeg hoppede ned og sprang bag koen,
der galoperede nedover stien i fuld fart, og stym
peren hylte og løb foran, det bedste han havde
lært.
Da jeg saaledes havde skildt mig ved koen
og uslingen, gik jeg tilbage til det sted, hvor den
anden var falden overende; han forsøgte at komme
paa benene og saa paa spektaklet.
»De har vel ikke faaet noget stød, sir?«
sagde jeg.
»Nei, takket være Dem; men denne skurk af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free