- Project Runeberg -  Percival Keene /
493

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

493
agterste kanon, efterat Cross havde skaffet os et holde
punkt ved at fæste sit silkehalstørklæde til en ringbolt.
Der var mange mænd i kahytten, som sad
tause og ventede paa sin undergang. De forstod,
at alt var forbi, at der intet var at gjøre, og dog
tog de ærbødig til hatten, idet jeg gik forbi.
»Mine gutter«, sagde jeg, saasnart jeg havde
faaet fast tag, »trosserne er sprungne, og skibet
vil støde paa og gaa i knas om en kort stund ;
husk paa, at masterne til læ er deres bedste udvei«.
De nærmeste sagde: »Tak, kaptein Keene« ;
men de havde knapt udtalt ordene, før der gik et
stød gjennem hele skibet, og det rystede ogsaa os
lige i hjerteroden. Skibet havde stødt paa banken,
og det dirrede og hvinte endda i tømmer og bjæl
ker, da en sø slog mod dens bagbords bredside og
kastede den helt over, saa at styrbordssiden af
batteridækket og kanonerne kom under vand.
Hvad der gik for sig efter dette, vilde det
være umuligt at give en klar og nøiagtig skildring
af, da larmen og forstyrrelsen var altfor skrække
lig. For hver sø, som slyngede sig mod skibets
sider, blev modstandskraften mindre. Det knagte
og bragte i bjælkerne, tømmeret blev sprængt,
kanonerne til luvart reves løs og ramlede med for
færdeligt bulder over til læ, hvor de for ud gjen
nem skibssiderne ; skraal og skrig blandede sig
indimellem den anden larm, de væltende, klaskende,
plaskende bølger — aa, det var et gyseligt optrin.
Omsider tilkjendegav et brag, som var stærkere
end alle de foregaaende, at skibet havde bukket
under for bølgernes forfærdelige styrke og var
kløvet midtskibs. Efter dette var der liden be
skyttelse mod søen endog der, hvor vi stod og
klyngede os fast; våndet var ligesom rasende af
sit held, det strømmede massevis gjennem den aab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free