Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL - XLI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
Cross i brændingen til læ, hvor han strævede hen
til den drivende mast. Han naaede den og svin
gede med haanden. Jeg fulgte øieblikkelig efter,
svømmede i faa drag hen til masten og fik plads
ved siden af ham lige bag stormærset, som ydedé
os betydeligt ly mod søerne. Da stormasten endog
paa en maade ved læriggen laa til ankers for
skibsvraget, tjente dette som en bølgebryder; søen
var saaledes forholdsvis rolig, og jeg fandt min
tilstand uendelig behageligere, end da jeg laa og
klamrede mig til vraget. Jeg kunde nu aande
frit, og det var sjelden, jeg kom helt under våndet,
og heller ikke var det nødvendigt, ligesom før, at
bruge næb og klo for at beholde livet.
Da jeg saa mig omkring, blev jeg vår, at
omtrent tyve mand hang over masten; mange af
dem saa aldeles afkræftede ud og havde ikke
styrke tilovers til at skaffe sig en heldigere
plads. Den stilling, Cross og jeg havde valgt,
var meget tryg, da vi befandt os mellem stor
mærset og svigtingen, og våndet var saa varmt,
at vi aldrig følte de tilfældige dukninger; lige i
nærheden af os var fem andre mænd, men der
blev ikke talt et ord — ja knapt nok vekslet en
hilsen. Paa dette punkt havde vi kun tanke for
en øieblikkelig redning og brydde os lidet om nogen
af de andre.
KAPITEL XLI.
Det begyndte nu at blive nat; de rullende
bølger ombyttede det gule farveskjær, som sandet
gav dem, med grønt og gik derpaa over til pur
purfarve; omsider blev alt sort undtagen den hvide
skumsprøit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
