Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
Jeg var træt og udmattet; det havde ikke
været mørkt mere end to timer, da jeg følte en
uimodstaaelig lyst til at sove, og jeg nærer ingen
tvivl om, at jeg virkelig sov en stund i denne
stilling, halvt i, halvt over våndet, for da jeg
skvat op, idet jeg holdt paa at miste balancen, saa
jeg opad og opdagede en klar himmel og tindrende
stjerner. Derpaa saa jeg mig omkring, og det
var aabenbart, at våndet ikke var i saadant oprør,
som det havde været; vinden havde ogsaa stilnet,
den havde hørt op med at hyle og tude saa fælt,
den bare peb og hvinte stygt endda.
»Cross !« sagde jeg.
»Her er jeg, kaptein Keene, klos til læ for Dem« .
» Stormen har lagt sig, vi faar fint veir før
morgenen«.
»Ja, sir, jeg har tænkt det samme en stund«.
»(rud være tak for hans naade, vi faar stole
paa, at han ikke vil opgi’ os og lade os lide en
ynkelig død herude«.
»Nei, det haaber jeg da ikke«, svarte Cross;
»lad os sætte vor lid til ham; men jeg maa tilstaa,
at udsigten er ikke rar«.
»Det har været ligedan for mange andre, og
dog er de blevne reddede, Cross«, svarte jeg.
»Ganske sandt, sir«, svarte han; »jeg skulde
ønske, det var lys dag«.
Vi havde imidlertid tre-fire timer at vente,
men i den tid stilnede vinden lidt efter lidt af og
sank saa ned til en let og flagrende bris. Ved
daggry laa masten og huskede op og ned med
bølgegangen, da der endnu gik dønninger efter
det nys oprørte hav, men uden strømning til nogen
bestemt kant, for det var nu blikstille. Jeg havde
siddet paa masten med ryggen op imod sitters
vantene; det kostede mig nu møie at reise mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
