- Project Runeberg -  Nye Alcyonider, Gorgonider og Pennatulider tilhørende Norges Faune /
1

(1883) [MARC] Author: Johan Koren, Daniel Cornelius Danielssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Duva1) rosea, n. g. et sp.

Tab. I, fig. i—io. Tab. II, fig. i—12.

Zoanthodemets Stamme er tyk, næsten rund, furet efter Længden, med en noget udvidet Basaldel og en rig
Forgrening, lige fra et Par Centimeter fra Grunden og indtil Toppen, fig 1.

Basaldelen er læderagtig, temmelig fast og føles noget ru af den i den ydre Hud inkrusterede Kalk. Længere op
bliver Stammen blødere, glattere, og selv med stærk Loupe er det ikke muligt at opdage Kalk der. Grenene ere kortere eller
længere, alt eftersom Kolonien er mere eller mindre udviklet. Paa store Exemplarer ere Grenene lange og tykke, og dele sig
i flere Smaagrene, der atter dele sig i 4—5 Stilke, som paa deres Ende bære hver 4—7 Polyper, fig. 1, 2. Samtlige disse
Grene ere næsten runde, stundom lidt fladtrykte, ligeledes furede paalangs, ganske bløde og bøielige af Mangel paa Kalk,
Hele Zoanthodemet har Udseende af et rigt forgrenet Træ.

Polyperne ere cylindriske, bægerformede, omtrent 3 mm. lange, med en temmelig kort og smal Bagkrop, fig. 3.
Paa den forreste, brede Del af Polypkroppen sees 8 korte, ikke meget ophøiede Ribber, der strække sig op til Tentaklernes
Grund, og dannes af langstrakte Spikier, hvoraf der kun ere faa, 10—15 i hver Række, fig 3. Tentaklerne ere korte, tykke,
finnede og uden Kalk.

Hyppig ere to Polyper sammenvoxede ved Grunden just der, hvor de gaa over i Stilken (Smaagrene).

Paa det største Exemplar var Stammen 180 mm. høi og 70 mm. i Omkreds ved Grunden. Fra Stammen udgik 31
Hovedgrene.

Zoanthodemets Bygning.

Stammen ligesom samtlige Grene og Stilke have paa deres ydre Flade et bredt Epithel, bestaaende af flere Lag
store polyædriske Celler med et kornet Protoplasmaindhold, og forsynede med en lidt aflang Kjerne, hvori et Kjernelegeme,
Tab. I, fig 5 a, Tab. II, fig. 1. Indenfor dette Epithellag sees et temmelig bredt, hyalint Bindevæv, der forholdsvis er bredere
paa Smaagrenene, og fra hvis indre Flade udgaa større og mindre Skillevægge, Tab. I, fig. 6, a, og Forlængelser, der
straale-formigt konvergere mod Centrum, Tab. I, fig. 7, og danne det egentlige Coenenchym med dettes store og smaa Kanaler. I
den ydre Del af dette Bindevæv, nærmest Epithelet, (Ectodermet) er der paa Stammens nedre Del indleiret tæt paa hverandre
liggende Kalklegemer, der have en forskjellig Form og Størrelse, rimeligvis alt eftersom de ere mere eller mindre udviklede,
Tab. II, fig. 3—8; de ere i sin enkleste Form spindeldannede med kun faa korte Takker, fig. 4, imedens de fuldt udviklede
ere valseformige Spikier, besatte med mange vortedannede Fremspring, der ere meget takkede, fig. 5, 6, 7. temmelig lig de
store Spilder hos Slægterne Eunicea og Muricea2). Længere op paa Stammen ligge Kalklegemerne meget mere spredte, ere
mindre, og have en mindre udviklet Form, fig. 9. Grenene, Smaagrenene og Stilkene ere uden Kalk. I den nederste Del af
Stammen findes i Bindevævets Forlængelser (Skillevæggene) enkelte smaa, lidt aflange, paa Midten indknebne Kalklegemer, der
ere kun lidet takkede, fig. 10; men forøvrigt er Coenenchymet overalt uden Kalk.

I Stammen paa et Exemplar, der var 75 mm. høit og omtr. 60 mm. i Omkreds ved Grunden, fandtes der omkring
50 større og mindre Længdekanaler, dannede af de før beskrevne Bindevævsforlængelser, Tab. I, fig. 7. Disse Kanaler have alle
en langstrakt Triangelform med den smale Ende vendt indad mod Centrum, og paa hver Kanals Vægge er der 8 Septula,
der løbe igjennem hele Kanalen lige til dens Bund, og til den frie Rand af de to inderste af disse Septula er fæstet, ved et
tyndt Bindevæv, et Gastralfilament, Tab. I, fig. 6, b, 8, a. Kanalernes Vægge, der kunne betragtes som de indre frie Flader af
Bindevævet og dets Forlængelser, ere forsynede med Længde- og Tvermuskler, saaledes nemlig, at disse sidste gaa fra det ene
Septulum til det andet og beklæde dettes ene Flade, som en Membran, Tab. I, fig. 8, b, imedens Længdemusklerne samle sig
i en enkelt Bundt og løbe langs den modsatte Side af Septulum, Tab. I, fig. 8 c. Muskellaget er beklædt af et indre Epithel

1) Den Dukkende, — en af Ægirs Døttre.

2) Kölliker. Icones histological Ister Thei], Tab. XVIII, fig. 33—34.

1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kjnofauna/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free