Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
(Entoderm), der bestaar af store, runde Celler, der ligge i flere Lag paa hverandre, ere temmelig fyldte med et kornet
Protoplasma, som ofte skjuler den store runde, lidt excentrisk liggende Kjerne med sit Kjernelegeme; stundom var der flere
Kjerne-legemer, Tab. I, fig. 8, d. Tab. II, fig. 2.
Det nysbeskrevne hyaline Bindevæv, der kan betragtes som Stokværket (Mesoderm?) for hele Kolonien, er forsynet
med Celler, dels aflange, dels mere kantede, som have en lidt aflang, stor Kjerne med Kjernelegeme og mange Udløbere, der
korrespondere med de fra de tilgrændsende Celler, hvorved et Cellenet opstaar med meget runde Masker, Tab. II, fig. n.
Disse Bindevævslegemer ere tildels meget klare med et kun lidet Indhold; men som oftest indeholde de en kornet
Protoplasmamasse, der endog gaar ud i Udløberne, Tab. II, fig. il, a. — Foruden disse Bindevævslegemer er der et rigt Net af Kanaler,
der gjennemtrænge Bindevævet overalt, ere mere eller mindre udvidede, og beklædte med et lignende Epithel, som det der er
beskrevet i de store Kanaler, Tab. I, fig, 6, c. 8, e. 9. Hvorvidt enkelte af Bindevævslegemernes Udløbere korrespondere med
disse Kanaler, kunne vi ikke med Sikkerhed afgjøre, men det er sandsynligt, at saa er Tilfældet. Disse Kanaler, som Professor
Kölliker har kaldet smaa Ernæringskanaler, ere, naar de blive meget trange, ganske opfyldte af Epithelceller, der antage en
mere aflang Form og hænge sammen, hvorfor de ogsaa ere blevne kaldte Cellestrænge. Det har været Tvivl underkastet,
hvorvidt disse fine Kanaler virkelig vare Kanaler og stode i Ernæringens Tjeneste, eller om de ikke snarere kunne ansees for
Nerveapparater, saasom det ikke havde været muligt at iagttage noget Lumen i dem, eller at faa dem injicerede, imedens Epithelet
(Cellestrængen) kunde isoleres. Vi have i vort Arbeide over Pennatuliderne i Fauna littoralis Norvegiæ, 3die Hefte, omtalt disse
fine Saftkanaler, udfyldte af Epithelceller, og vi vare dengang istand til at injicere dem fra de store Kanaler paa levende Dyr.
Det er netop lignende Kanaler, som findes i Bindevævet hos Slægten Duva; vi have seet, hvorledes enkelte Polyper endog ved
deres Forlængelse af Mavehulheden korrespondere med dem, Tab. I, fig. 8, f. Epithelcellerne ere bundne stærkt til hverandre,
imedens de ere temmelig løst bundne til Kanalens Væg, derfor udskydes let hele Epithelbeklædningen og faar da Udseende
af en Cellestræng. Vi have ogsaa iagttaget Kontinuationen imellem de større Udvidninger af Kanalerne og de fra dem
udgaaede finere Grene, og have derved kunnet observere, hvorledes de, alt eftersom Kanalerne bleve trangere, udfyldes ganske af
Epithelet, Tab. I, fig. 9.
Hovedgrenene, Smaagrenene og Stilkene ere uden Kalk; men forresten byggede paa samme Vis som Stammen;
histologisk sammensat som denne, kun med nogle anatomiske Modifikationer. Hovedgrenene indeslutte i Regelen 6 Kanaler,
hver med sine 8 Septula, hvoraf 2, dorsale, bære Gastralfilamenter. Enhver Hovedgren deler sig hyppigt i to Grene, Tab. I,
fig. 2, a; disse dele sig atter i 4—5 Smaagrene, fig. 2, b, og fra hver af dem udgaa 4—5 Stilke, der hver bære 5—7 Polyper,
fig. 2, c. Den Koloni, hvis Stamme var 75 mm. høi, 60 mm. i Omkreds, og som havde omkring 50 Hovedkanaler, bar 15
Hovedgrene, den havde altsaa et Antal af ikke mindre end 3—4000 Personer. Man vil heraf kunne erfare, at hver Person ikke
kan have en Hovedkanal for sig selv, saaledes som Tilfældet er hos mange Slægter af Alcyoniderne, og hvor en saadan
Kanal egentlig er at betragte som en Fortsættelse af Mavehulheden. Det forholder sig nemlig saa hos Slægten Duva og visselig
hos mange andre, at en Mængde Polyper ikke staa i umiddelbar Forbindelse med de store Længdekanaler, imedens der ere
enkelte, som staa i en saadan Forbindelse, og saaledes er Hovedkanalen for disse Enkelte en Forlængelse af Mavehulheden.
Den store Mængde af Polyperne smalne betydelig af i Bagkroppen, hvor Gastralfilamenterne snart ende, og den forsnevrede
Mavehulhed fortsættes kun ganske kort ind i Stilken, hvor den bliver yderst trang, som en fin Kanal, der saagodtsom ganske
er udfyldt af Epithel og korresponderer med en af de fine Ernæringskanaler, Tab. I, fig. 8, f.
Polypkroppen har den samme ydre Epithelbeklædning som Stammen, — kun er den ikke saa bred som paa denne,
Tab. I., fig. 10, a. Indenfor Epithelet optræder det hyaline Bindevæv med de for det særegne ramifierede Celler, der tidligere
ere omtalte, Tab I, fig. 10, b. I det ydre Lag af Bindevævet er paa den forreste Halvdel af Kroppen indleiret langstrakte,
spindelformige, dels krumme, dels mere lige Kalklegemer, der ere meget takkede. Disse Spilder ere fra 0,095—0,177 mm- lange
og fra 0,021—0,030 mm. brede, Tab. II, fig. 12, a. b. c. d. Fra den indre Flade af Bindevævet udgaa de almindelige 8 Septa
(Sarcosepta, Haeckel) og fæste sig paa Svælgets ydre Væg, Tab. I, fig. 10, c. Den indre Bindevævsflade er forsynet med
Længde-og Tvermuskler, der gaa over paa Septa, saaledes at de longitudinelle Fibre følge den ene Flade og udbrede sig straaleformigt
paa Svælget, Tab. I, fig. 5, b, og de transverselle Fibre følge den modsatte Side af Septa og fæste sig ligeledes paa Svælget,
Tab. I, fig. 5, c. Det er disse Muskler, Professor Kölliker har kaldet Retractores og Protractores,■ og som egentlig ere
Fortsættelser af de tidligere beskrevne Muskler paa Kanalernes Septula. Hele Mavehulheden er beklædt med Epithel, bestaaende
af fuldkommen lignende runde Celler, som findes i Kanalernes Epithel, og er, fornemmelig i Kamrene, saa betydeligt tykt, at
det udfylder en stor Del af deres Lumen, Tab. I, fig. 10, d. Septa forlænge sig ned igjennem Mavehulheden som Septula
ind i Kanalerne, hvor de for enkelte Polypers Vedkommende fortsætter sit Løb lige til Bunden af Stammen.
Mundaabningen danner en paatvers gaaende Spalte med tykke Læber, forsynede med stærke Muskelfibre, Tab. i.
fig. 4, a; naar Munden staar vid aaben er den næsten rund. Svælget danner en lidt fladtrykt Cylinder, der er foldet paatvers,
Tab. I, fig. 4, b. Indvendigt er det i den øverste Halvdel beklædt af et Epithel, der bestaar af polyædriske Celler, som danne
flere Lag, fuldkommen lig dem paa Polypkroppens ydre Flade, Tab. I, fig. 5, d; i den nederste Halvdel bestaar Epithelet af
runde Celler, Tab. I, fig. 5, e, lig dem i Mavehulheden; og med dette sidste Slags Epithel er hele Svælgets ydre Flade beklædt.
Imellem disse to Epithellag (Ectoderm og Entoderm) er et hyalint Bindevævslag med sine Bindevævsceller, til hvilket er fæstet
Muskellaget, der bestaar af longitudinelle og transverselle Muskler, og som ere Fortsættelser af Kroppens Muskler. De
transverselle omgive Svælgets fri Ende og danne her en stærk Sphincter. Fra denne Svælgets fri Ende udgaa de 8 Gastralfilamenter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
