Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Teodor de WYyzeawa.
det Dagværk, som de ældre har udført; han
vil nu blive salig — i de endda ældres Tro.
Den foregaaende Generation, som levede
midt oppe i og bares afsted af de nye
Sandheder, kendte Fartens hele Glæde og
Trængsel. Den var hidsig, polemisk; thi den havde
Dæmninger at sprænge. Den buldrede som
Elven i det første snevre Strømleje: den
havde Fjeld at fortære.
Men den yngste Slægt er kommen til
efter Gennembruddet. Den har faaet Tid
til at summe sig, til at forhøre sig om
Retning og Maal, spørge, om ikke alle Floder
forsvinder i Havet og al Udvikling i Intet.
Og i den mere langsomt, mere
eftertænksomt flydende Strøm begynder paany den
gamle //mme/ at afspejle sig.
Tvil avler Tvil, ligesom Ringen, der
dryppede Ringe. Men naar alt er
gennemtvilet, kommer den Horror vacm, den
universelle Kvalme, som er Dekadentens
ulideligste Pinsel. Da foregaar det Under, at den,
der tviler paa alt, kaster sig ind i Troen paa
det absurde (gua absurdus est?) — det
Under, at Pyrrhon bliver Pascal.
Tænk dem et endda bestemtere
Udgangspunkt for at finde Forklaringen til
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
