Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
]
]
!
Teodor de Wyzewa. 117
Masseomvendelserne i den yngste Litteratur.
Det er i Individualfornemmelsen, i
Jeg-Fornemmelsen, som, naar den naar sit
Højdepunkt i det mest differentierede Individ, ikke
er andet end en Følelse af absolut
Ensomhed. Det fuldt bevidste »Jeg« er som en
Klode i Verdensrummet. Det har sin egen
geometriske Bygning, sin egen Vandrebane,
sin egen Tid for Opløsning og Undergang.
Trindt omkring er der Taushed og tomt
Rum. Det ene Individ er som saadant
absolut skilt fra ethvert andet; det forstaar ikke
fuldt ud det andet, og forstaaes ikke af det
andet.
Naar Bevidsthed om denne Ensomhed
udbredes, bliver den i den allerstærkeste til
en pragtfuld Fornemmelse af kongelig
Uforlignelighed, i den svagere en knugende
Mørkrædhed, en ulæskelig Attraa efter Kærlighed,
Medynk, Forstaaelse, Samfund ...
Under dette Synspunkt viger
Vanskelighederne ved at forklare saa strittende
Modsætninger i det moderne Aandsliv som
Nietzsche og Dostojefskij — for at nævne Navne
istedetfor Instinkter og Ideer. Og under
dette Synspunkt forstaar man, at en Slægt,
som har været intensere optagen af sit »Jeg«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
