Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ti aars krigskorrespondance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livet i felten. 33
roligere under en sammenstimling. Den farkost, jeg
her har beskrevet, var dog ikke vogn alene. Meget
snedigt sammenrullet og fæstet til en af vognens
sider førte vi med os et slags primitivt seildugs
værelse. Villiers og jeg var hjemme" i dette for
enkelte distingverede personer under felttoget. Og
var vi derinde, nyttede det lidet at nægte sig hjemme;
thi da det var aabent paa mindst to sider, var be
boerne synlige for det blotte sis lang vei fra. Vore
kogeapparater bestod af en kasserolle og en stege
pan6e. Man trænger ikke flere apparater end disse
for at kunne udføre en tarvelig koks funktioner.
Jeg er selv en tarvelig kok; kanske jeg for at være
mere nøiagtig skulde sige en meget tarvelig kok.
En stor opdagelse inden den kulinariske videnskab
kan jeg dog rose mig af. Jeg fandt ud i Bul
garien, at hvis man forsøger at stege magert kjød
uclsn fs6t, smult, olje eller smør, 3aa brænder man
ikke alene op kjødet, men man drßn6er oZ3aa op
stegepanden!
T den første tid under dette felttog — med Mac
Gahan hinsides Balkan hos Gourko og med Millet
langt borte i Dobrutcha hos Zimmermann — maatte
jeg farte over hele Bulgarien fra høire til venstre
flanke af de fremrykkende russeres hovedstyrke. Jeg
havde at være i sadlen morgen, middag og aften,
for jeg maatte i det mindste forsøge paa at faa se
alt og var desuden for det meste nødt til at være
min egen kurer til telegrafkontoret nede i Bucharest.
General Ignatieff, den berømte diplomat, var god at
have til ven for at faa vink om forestaaende begiven
heder i god betids. Da jeg stod i begreb med at
Af en krigskorrespondents oplevelser. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
