Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ti aars krigskorrespondance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Af en krigskorrespondents oplevelser.
tåge afsked under min første visit hos generalen,
sagde han: Kom til mig, naar De trænger noget;
jeg synes om Deres avis, fordi det er en kristelig
avis; jeg er selv en meget kristelig mand, og om jeg
ikke tåger feil, saa er De det ogsaa." Jeg betrag
te6s denne 3i63te demeerkning som et 3t2erkt bevis
for den sandhed, at evnen til at gjennemskue andre,
er en af de vigtigste egenskaber hos en stor diplomat.
Der findes vel neppe noget besværligere liv end
det, en energisk krigskorrespondent maa føre i et
land, der er saa godt som blottet for kommunika
tioner, og hvor store, uventede begivenheder følger
hurtig paa hinanden. Den nærmeste telegrafstation
er hans fængsel. Det nærmeste telegrafkontor, der
stod til tjeneste for os, som opno!6t 03 i Bulgarien,
var i Bucharest, snese af km. borte. Tilgangen paa
paalidelige kurerer var meget knap, og selv den
bedste kurer anstrenger sig ikke til det yderste, naar
han ikke arbeider for egen regning. Jeg skriver
med en uafladelig bevidsthed om at være yderst
egoistisk, men man skulde gjerne se, at avislæseren
hjemme fik øinene op for, hvad det koster at for
syne ham med krigsnyheder. Den dag idag gyser
jeg ved erindringen om de lange slidsomme ridt paa
dødstrætte heste fra Lom eller Balkan eller land
skabet omkring Plevna gjennem den for al føde
blottede strækning ned til Sistova ved Donau, hvor
baadbroen var. Jeg satte min hest igjen i Sistova
og pleiede i mørket at gaa over broen og spadsere
over øer og flade strækninger i løs sand til anklerne
de fem kilometer til Simnitza, den skidne landsby
paa den rumænske side af den store elv. Jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
