Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
142
maal og nært er forbundne med de organer som
skiller kroppen av med stofskiftets avfaldspro
dukter som oprører børn, fordi den føles ydmy
kende. At forsone børn med det fysiske livs kaar
er ugjørlig, hvis de ikke blir fortrolige dermed
lettest ved egne iagttagelser fra dyrelivet,
mens de er saa smaa, at de ikke har nogen ut
viklet jeg-bevissthet og jeg-forfængelighet, eller
de vokser op under saa ugunstige kaar at nu
ancering og forfinelse av følelseslivet blir
hemmet den sjælelige vekst med andre ord
forkrøblet. Voksne mennesker forsones med
kjendsgjerningen ved at de blir ydmyket indtil
avstumpethet av sig selv, av andre eller av
livsvilkaarene eller de naar den ydmykhet
hvori intet føles ydmykende gjennem kjær
lighet eller glæde. Enkelte mennesker som hver
ken kan præstere vaskegte kynisme eller tak
nemligbet, forsoner sig aldrig dermed.
Al snak om at «det naturlige er ikke urent»
er jo nemlig bare snak. Og alrdig kommer men
neskene til at like oprigtig førestillingen om at
vort hjerte tilslut blir en klump raattent kjød.
Kun ut fra ett eller andet religiøst livssyn orker
et menneske som Kingo at juble over «vort
legems rosenblad» uten at glemme, alt skal bli
«en ormesæk». Og i de forskjelligste religioner
findes førestillingen om at i alfald guddommelige
væsner undfanges uten «besmittelse».
Saa talen om at Kristendommen i og for sig
mere end andre religioner skulde være «det na
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
