Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 3. Eidsfjorden og Sildfiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
gnar i vestlig Retning, mnattc vi prange med Seil for at
gnn op. To Klor var sat, og knnsende Soen til Stsv
star Banden afstcd. I Lcrbord strsmmede Vandet ind og
fra Luvart fik vi af og til en Overhaling. Men det blev
ikke agtet. Naar Killingen rigtig kom anscrttcnde, ventede
jeg, at Banden skulde kantre; men i det afgjørende Dieblik
firede Hovedsmcmden paa Ekjodet eller lob op i Vinden,
Seilet blaffede et Dieblik og Baaden reiste sig. Ombord
hørtes ikke et Ord uden Hsvedsmandens korte Epsrgsmanl
og Befalinger: „Gan vi op?" „Jau." „Pas op!" „Drag
Kloa!" „Scrt igjen!" „Giv op!" Vi nærmede os Odden;
hnnrdere kulede Vinden, og Banden laa med hele Læripen i
Soen; men her var Intet at give bort, hvis vi stnlde gnci
op, og gjorde vi ikke det, var vi klar. Varst sad Hoveds
manden og san snart ud mod Vinden og Soen til Luvart,
snart mod Brcrndingen i Lcr. Jeg sad oppe i Lnvnrt og
lcrncde mig mod Riften, og sandt at sige, var jeg ikke glad
i Hu. Engang kom jeg til at berore Styrstangen, som gik
langs Riften under min Arm. „Lig’ int’ paa Vollen!" bro
lede Hovedsmcmden med en Stemme, snn nt jeg af For
skrækkelse nær vnr falden ned i Lcrbord. Endelig kom det
afgjørende Dieblik, Odden var lige for os og vi scilcde
gjenncm Skummet, som kastedes tilbage af Brcrndingen. Det
var ikke lcrnger til Klipfteodden. end nt jeg stnlde have kunnet
springe i Land. Men et Sekund og .vi strog forbi. Jeg
blev let om Hjertet; thi nu havde vi rum So, Fordevind
og kunde seile, som vi vilde. Hsvedsmandens alvorlige An
sigt glattedes og antog atter .sit venlige Udseende, og saa
glade som Folk, der netop ere slupne ud af Dødens Strnbe,
floi vi indover. Folkene havde dog ikke været bange; men
for en Sorlænding saa det stygt nok ud. Sanlcrnge en
Vaad kan føre en Laft Seil og Takelngen holder, er der
Livsbjergning, sige de, og det er et mærkeligt Faktum, nt der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
