- Project Runeberg -  Fra Lofoten og Solør /
37

(1865) [MARC] Author: Hans Schulze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 3. Eidsfjorden og Sildfiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37
gaar fcrrre Folk for det i rigtigt Uveir, end i middels Vcir
ved Skjsdeslsshed og Uopmærksomhed.
Soen gik hsi indover Fjorden; snart oversaa vi fra en
Bslgetop hele Strikningen, og snart kunde vi ikke se Andet,
end Himlen og Fjeldtoppene. En af Folkene signaliserede
en Botte, som flod vaa Soen; men vi vare den allerede
forbi, inden vi knnde tænke vaa at bjerge. Derefter kom
en Tsnde, ogsaa den for vi forbi. Folkene fandt ud, at
den var tom og crrgrede sig ikke videre derover. Men devare
nu blevne opmærksomme, og Halskarlen, som sidder fremme
i Stcrvnet for at regjere Seilet, signaliserede snart atter en
Tsnde nede vaa Fjorden. Vi holdt derhen, og det lykkedes
os at bjerge Foustagen, som bar en Handelsmands Mcrrke,
som vi kjendte. Det var klart at stjønne, at her var gaaet under
en Baad idag, maaste i denne Time, og jeg negter ikke, at
det isnede i mig ved Tanken om, hvor let ogsaa vi kunde
have havt denne Ekjcrbne. Vi speidede overalt efter Hvcrl
vet; men der var Ingenting at se. Nogle Dage efter sik vi
vide, at det var en fattig Husmand fra 80, som efterlod
sig en talrig Familie, der hin Dag stnlde seile indover
Eidsfjorden vaa Sildfiste, og som var gaat for det med 3
Kammerater.
Vort sorgelige Fund syntes mig at kunne vare en
passende Opfordring til at seile førsigtig; men naar jeg
talte til Hovedsmanden om at lade Seilet synke, lo han
mig lige op i Ansigtet. Han lærte dog snart ikke at være
for kry; thi da vi kom ind vaa Vuuden af Fjorden, pres
sedes Vinden ind imellem Fjeldene og forte os afstcd med
en rasende Fart; Hovedsmanden arbejdede med Roret for at
holde Baaden lige, men pludselig star den sig til Siden og
vilde ikke lcrnger lystre, og var ikke Seilet i samme Moment
paa Hovedsmandens tordnende Befaling revet ned, havde vi
ligget der. Denne Fare var ulige større end den, vi havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:59:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lofoten/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free