- Project Runeberg -  I danske Farver /
45

(1907) Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeskæbner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

scheslav Aaret efter vendte hjem fra en Romafærd,
havde Boleslav fældet Spitignjæv i Tvekamp. Denne
Gang blev han fængslet af Kongen og maatte i
Haar-skjorte med tunge Lænker om Haand og Fod gøre
Kirkebod paa Broderens Grav; dog den hellige
Julekvæld lod Vjetscheslav ham atter løs, thi han ærede
Moderens Minde og frygtede intet selv. Saa lidet
frygtede han nogen, at Landets store Slægter, som
i hans Faders Tid havde været stærkere end
Kongen, nu maatte føle den firetyveaarige Ynglings
haarde Haand, om Høvding vovede at gøre menig
Mand Uret. Kongen dømte alle Vegne selv, og saa
vidt kom det, at en mægtig Knjes blev hængt, fordi
han med Vold havde taget to Skæpper Land af en
Enkes Jordlod. Desforuden inddrev Vjetscheslav
Tienden med Strænghed og lagde Skat paa de rige; for
Pengene opførte han Kirker og lod sygt Folk pleje
i Navn af den hellig Aand, men selv ejede han intet
uden gode Vaaben og spøgte aldrig med Kvinder,
endog han var ung og saare fager.

Mange knurrede med Vjetscheslav, allermest fordi
han hverken drak Vin eller 01, hvad ellers giver
Glæde i Czecherland, og, hvo ikke led sin egen
Konge, gik til Fyrsten i Moravien, Radomir, kaldet
den Høje. Hos ham havde Boleslav haft Ophold i
over et Aar, stadigt hidsende til Krig mod sin Broder
og Herre. Tilsidst drog Radomir mod Prag, fulgt
af mange bøhmiske Stormænd; dog, da Vjetscheslav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:05:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltnfarver/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free