Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeskæbner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
øjnede sin Broder i Fjendehæren, vilde han ikke
stride, men raabte til Radomir: „Vanartet Slægt slaar
jeg ikke med Sværd, ej heller udgyder jeg
Lands-mænds Blod. Du derimod er en Helt. Vov en
Tvekamp med mig, og den, der sejrer, vorde Konge
over begge Riger!" Det syntes Radomir var vel
talt, men i første Dyst hug Vjetscheslav ham
Sværdet ud af Hænde, Kongen bød bringe et nyt Værge,
og Radomir tog det dyrebare Glavind, som raktes
ham; kun slog han ikke dermed, han sænkede
Klingen og bøjede Knæ, thi saa er det sagt, at ban bag
Vjetscheslav, der var en Jomfrusvend, havde set Guds
Engel staa, og var det denne Engel, men ikke saa
ung en Kriger, som slog Sværdet ud af Haanden
paa Radomir hin Høje. Det kom nu til Forlig; de
oprørske Herrer, for hvilke Moraverfyrsten gav sit
Ord, maatte kysse Evangeliebogen til Tegn paa
Troskab i Fremtiden; ogsaa Boleslav fik Fred og vendte
tilbage til sit Arvesæde Pardubitz. Her stræbte han
med Flid at vinde Kongens Tillid og byggede til
Sonebod for begången Brøde en Kirke i Navn af
Margrethe-Dragomira.
Da Taarnet var spirsat og Alterbordet klædt i
Silke, indbød Boleslav sin Herre til Indvielse af
Slægtshelligdommen. Vjetscheslav kom, efter
Sædvane kun fulgt af sin Væbner, og blev fyrsteligt
modtaget. Hele Dagen klang Klokkerne ud over
Floden, og om Aftenen var der større Drikkelag, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
