Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— TZ —
«Har De ikke tænkt paa at sætte
Drengen i Skole, Mr. Easy?
Mr. Easy lagde det ene Ben over
det andet og foldede Hænderne over
Knæerne, som han altid plejede at
gøre, naar han vilde begynde at tale
filosofisk om en Sag.
«Den største Indvending, jeg har
mod at sætte Drengen i en Skole, Mr.
Middleton, er, at Skolens ’Tvang og
Disciplin efter min Mening strider ikke
alene mod de almindelige
Menneskerettigheder, men ogsaa mod al sund
Sans og Fornuft. Ikke nok med, at
man anvender korporlig Straf, hvilket
i og for sig er fejlagtigt og en
Indgriben i Samfundsretfærdigheden, saa
nedværdiger man ogsaa hans Sjæl ved
at anbringe Straffen paa den
foragteligste Legemsdel, hvorved man føjer
Haan til Tyranni. Naar man sender
sin Dreng i Skole, saa er det.
naturligvis Meningen at faa ham udviklet
og opdraget ved Undervisningen og
Eksemplet, men kan han maaske lære
Godmodighed af Lærerens arrige Blikke
og det straffende Ris’s Hvin, eller
Overbærenhed af sine foresattes Grusomhed,
eller Taalmodighed af dem, der
fuldstændig mangle denne Dyd, eller
Undseelse, naar hans nedre Legemsdel
blottes for alles Blikke? Maa han ikke
hver Dag lære sine Lektiér, og strider
dette ikke mod den Frihed, som
tilkommer os alle, men som vi
uretfærdigen ere blevne berøvede? Hvorfor
skal der være Forskel mellem den
piskede og den piskende? Ere de ikke
begge skabte i Guds Billede, begavede
med den samme Fornuft, med samme
Ret til at nyde det, som Verden byder,
og som efter det kærlige Forsyns
Hensigt skulde deles ligelig mellem os alle.
Er det ikke hele Menneskehedens
hellige Arvelod, som til Fordel for nogle
enkelte er bleven Mængden saa
tyrannisk og ugudelig berøvet, hvilket Rov
vi, fordi vi saa længe have været vante
til Ubillighed og saa længe have hørt
paa de besiddendes falske
Læresætninger, kun alt for længe saa fejgt have
fundet os i. Er det ikke en Faders
Pligt at bevare sin eneste Søn fra at
indsuge disse farlige og nedværdigende
Vildfarelser, der gør ham til et Lem
af en fejghjertet Hob, som finder sig
i Lidelserne, naar den blot kan friste
Livet? Og blive disse Vilfarelser ikke
endnu indprægede i Skolerne og ved
Hjælp af Ferle og Ris rodfæstede i
hans Sjæl? Faar han ikke sin første
Undervisning i Slaveri ved den første
Lektie i A-B-C’en, og bliver han ikke
derved saaledes forkvaklet, at han
aldrig bliver retvendt mere, men altid
derefter krummer Ryg for Despotiet,
kryber for Højhed og Rang, tænker
og handler efter andres Forskrifter og
lader i Tavshed den hellige Lighed i
Stikken, som er vor Ret fra Fødselen?
Nej, Sir, naar min Søn ikke kan blive
undervist, uden at hans Lærere maa
gribe til en saadan Hovedvildfarelse
som Riset, saa skal han aldrig komme
til at gaa i Skole.»
Dermed kastede Mr. Easy sig
tilbage i Stolen og bildte sig som andre
Filosofer ind, at han havde sagt noget
særdeles dybsindigt.
Dr. Middleton kendte sin Mand og
ventede taalmodig, indtil hans
Veltalenhed var løbet læns.
«Jeg indrømmer,» sagde Doktoren
endelig, «at der er meget sandt i det,
De der har sagt; men tror De dog
ikke, Mr. Easy, at De ved at lade en
Dreng gaa glip af al Undervisning gør
ham endnu mere modtagelig for de
selv samme Vilfarelser, som De her
har omtalt. Det er kun Oplysning, der
kan overvinde Fordærvelsen og sættte
Mennesket i Stand til at sprænge
gammel Slendrians Lænker. Selv om nu
ogsaa Riset bliver brugt, saa sker dette
jo dog i en Alder, hvori den unge
Sjæl er saa spændstig og derfor saa
let vænner sig til alt, at den snart
bliver ligegyldig derved, og naar
Drengen har erhvervet sig de almindelige
Forkundskaber, er han forberedt paa
at modtage de Kundskaber, som De
selv kan meddele ham.»
«Nej, jeg vil selv lære ham alt,»
svarede Mr, Easy, |idet "han med et
Udtryk af staalsat Bestemthed foldede
Armene over Brystet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
