Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
== 13 —>
«Jeg tvivler slet ikke om, at De
er i Stand hertil, Mr. Easy; men
uheldigvis vil De møde en Vanskelighed,
som De aldrig vil kunne komme over.
Undskyld mig, jeg ved godt hvilke rige
Gaver, De er i Besiddelse af, og
Drengen kunde visselig prise sig lykkelig
ved at faa en saadan Lærer; men —
hvis det maa være mig tilladt at tale
rent ud — De maa jo lige saa godt
som jeg vide, at Mrs, Easys overdrevne
moderlige Ømhed altid vil være en
Hæmsko for Deres Anstrengelser. Han
er allerede saa ødelagt af hende, at
han slet ikke vil lystre, og uden
Lydighed kan De ingen Vegne komme med
ham.»
«Jeg indrømmer, bedste Sir, at der
her rejser sig en Vanskelighed; men
saa maa den moderlige Ømhed
overvindes af den faderlige Strenghed.»
«Tør jeg spørge, hvorledes det skal
gaa til, Mr. Easy? Thi mig forekommer
det at være en Umulighed,»
«En Umulighed! Ved Himlen, jeg
skal min Salighed nok faa Knægten
til at lystre, eller jeg skal —» Mr.
Easy holdt inde, før Ordet Ris var
faret ud af hans Mund — «eller jeg
er ikke den Mand, jeg er, Dr.
Middleton, »
Dr. Middleton betvang sin Lyst til
at briste i Latter og svarede: «Jeg
tvivler ingenlunde om, at De nok vilde
finde paa et eller andet Middel, ved
hvilket De kunde faa Krammen paa
ham; men hvad vilde Følgen deraf blive?
Drengen vilde betragte sin Moder som
en Beskytter og Dem som en ’"Tyran.
Han vilde fatte Uvilje mod Dem, og
dette vilde igen have til Følge, at han,
naar han kom saa vidt, at han kunde
forstaa Deres ophøjede Lærdomme, ikke
vilde skænke dem den Agtelse og
Opmærksomhed, de fortjente. Men jeg
tror at kunne bortrydde de
Vanskeligheder, De har beklaget Dem over. Jeg
kender en værdig Præstemand, som
aldrig bruger Riset, og jeg skal gerne
skrive til ham og ligefrem spørge ham
derom. Naar Deres Søn saaledes
befries for den Fare, hvormed Mrs. Easys
Forkælelse truer ham, vil han om kort
Tid blive modtagelig for Deres
udmærkede Undervisning.»
«Hvad De der siger,» svarede Mr.
Easy efter en Pause, «fortjener nøjere
Overvejelse. Jeg indrømmer, at Drengen
som en Følge af Mrs. Easys taabelige
Overbærenhed er bleven noget uregerlig,
saa at han for Tiden ikke vil lystre
mig. Og hvis det forholder sig, som
De siger, at Deres Ven ikke benytter
sig af Riset, saa vil jeg tænke alvorlig
over at sende min Søn John til ham
for at lære Begyndelsesgrundene. »
Saaledes havde Doktoren opnaaet,
hvad han vilde, ved at smigre Filosofen.
En Dags Tid efter kom han igen
med et Brev fra Pædagogen som Svar
paa det, han foregav at have skrevet
til ham, og hvori han med stor
Indignation omtalte Brugen af Riset, og ved
Tebordet forkyndte Mr. Easy derefter
sine Hensigter med sin Søn John.
«I Skøle, Mr. Easy! Hvad, sende
min stakkels Johnny i Skole! Saadan
en lille Dreng i Skole!»
«Du maa da kunne forstaa, min
elskede, at det er paa høje Tid, han
lærer at læse, han er jo allerede ni
Aar.»
«Gud! Han kan jo omtrent læse
allerede, Mr, Easy; jeg kan ogsaa godt
lære ham det, han endnu mangler.
Kan han ikke, Sara?»
«Gud velsigne ham, det lille Pus,
jo det kan han rigtignok, Madam.
Forgangen Dag sagde han mig alle
Bogstaverne. »
«Ak, Easy, hvem kan dog have
sat dig dette i Hovedet? Johnny, min
søde Dreng, kom herhen — sig mig
nu, hvad der staar i Bogen om
Bogstavet A? Det sang du jo om i Haven
i Morges?»
«Jeg vil ha’e noget Sukker,»
svarede Johnny og rakte Armen hen over
Bordet efter Sukkerskaalen, der stod
saa langt borte, at han ikke kunde
naa den.
«Ja vel, min Engel, du skal faa et
rigtig stort Stykke, naar du vil sige
mig, hvad Bogstavet A er for et.»
«A er en Abekat med lange Arme,»
svarede Johnny surmulende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
