- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
96

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— een af dem ved jeg da, jeg
berøvede Livet, fordi jeg vilde prøve,
om jeg kunde slaa rigtig til med mit
store Slagsværd, der skulde svinges med
begge Hænder og var lavet af haardt
og tungt Træ —- men et saadant Drab
havde intet at betyde i vort Land.

Jeg længtes meget efter at blive
en stor Krigerhøvding, og jeg tænkte
ikke paa andet end Kamp og Strid og
paa, hvor mange Hovedskaller jeg skulde
have skaffet mig, naar jeg fik Hytte og
Hjem og mange Koner; thi nu var jeg
ikke længer nogen Dreng.

Jeg drog ud i Skoven for at jage
og opholdt mig derude hele Uger ad
Gangen. En Dag saa jeg en Panter,
der laa og badede sig i Solskinnet og
viftede yndefuldt med sin Hale. Jeg
listede mig sagte hen imod den, indtil
jeg stod bag ved en stor Sten, der
ikke var mere end omtrent ni Fod fra
den; saa trak jeg min Pil helt op til
Øret og skød Dyret igennem Kroppen.
Panteren sprang højt op i Luften, fik
Øje paa mig, brølede højt og gjorde
et stort Spring hen imod mig; men
jeg dukkede ned bag Stenen, og den
sprang over mig. Den vendte sig igen
imod mig, men nu havde jeg min Kniv
parat, og idet den slog sine Kløer i
min Skulder og mit Bryst,
gennemborede jeg dens Hjerte.

Dette var den lykkeligste Dag i
mit Liv; jeg havde uden mindste Hjælp
fældet en Panter, og jeg havde mine
Saar at fremvise, Endskønt de vare
meget betydelige, brød jeg mig dog
slet intet om det. Jeg trak Skindet af,
medens mit Blod flød ned og blandede
sig med Uhyrets — men det frydede
mig. Stolt spankede jeg ind i Byen,
dryppende af Blod og fuld af Smerte.
Enhver lovpriste min Bedrift og kaldte
mig en Helt og en stor Høvding. Nu
tilflede jeg mine Tænder og blev en
Mand.

Fra den Dag blev jeg optagen i
Krigernes Skare, og saa snart mine
Saar vare helede, drog jeg ud for at
kæmpe. I tre Slag havde jeg vundet
mig fem Hovedskaller, og da jeg vendte
tilbage, fik jeg meget Guld i Belønning.

«Nu fik jeg ogsaa en Hytte for
mig selv og mange Koner, og min
Fader gjorde mig til Kaboschir. Jeg
bar en stor Fjederbusk af Strudse- og
Ørnefjer, mit Bælte var fuldt af
Fetischer, jeg trak bjældebesatte Støvler
paa, og med Bue og Kogger paa
Ryggen; bevæbnet med Spyd og Armbrøst,
med Knive og mit store Slagsværd
drog jeg ud i Kampen som Anfører
for Krigerne og vendte tilbage med
talrige Hovedskaller og |, Slaver. Alle
skjalv ved blot at høre mit Navn, og
naar min Fader truede med at sende
mig ud, bedækkedes Gulvet i hans
Raadsforsamlingshytte med Guldstøv —
nu kog" mig Mad for ung” Herrer!

Der var een Mand, som jeg holdt
meget af. Han var ikke Kriger
saa vilde jeg have hadet ham; men
han blev opfødt sammen med mig i
min Faders Hytte og var en nær
Slægtning. Jeg var alvorlig og fuld af
Stolthed; han var munter og holdt meget
af Musik, og skønt der i mine Øren
ikke var nogen Musik, der kunde lignes
med Tom-Tom’ens, saa brød jeg mig
dog ikke om stadig at opflammes af
den.

Ofte hensank jeg i Tungsindighed,
og da holdt jeg meget af at lægge
Hovedet i en af mine Koners Skød
ude i den skyggefulde Lund bag min
Hytte og lytte til hans sagte Musik.
Til sidst tog han fra os til en By i
Nærheden af vor, hvor hans Fader
boede, og da han tog Afsked, forærede
jeg ham Guldstøv. Han var bleven
sendt til min Fader for at blive
opfostret til Kriger, men hans Legeme
besad ingen Styrke og hans Sjæl intet
Mod. Alligevel elskede jeg ham højt,
fordi han slet ikke lignede mig.

Der var i hin By en Pige, som
var meget skøn. Mange Bejlere havde
hun; men de fik alle Nej, thi hendes
Fader havde forlængst lovet hende bort
til min Ven. Faderen sagde Nej selv
til Byens største Kriger, der i stor
Harme gik hen til en Heksedoktor og
kastede alle sine Guldarmringe til ham,
for at han skulde give ham en Fetisch
mod sin Rival. Han fik den, og to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free