- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
97

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dage før min Ven skulde have
Bryllup, døde han. Hans Moder kom til
mig og fortalte mig det hele, og det
var mig nok. Jeg iførte mig min
Krigerdragt, tog mine Vaaben og sad en hel
Dag med mine Hovedskaller foran mig
og hidsede mig selv op til en frygtelig
Harme, Derefter sammenkaldte jeg
mine Mænd, og samme Nat begav jeg
mig paa Vej til den By, hvor Krigeren
boede, dræbte to af hans Slægtninge
og bortførte ti af hans Slaver.

Da han hørte, hvad jeg havde gjort,
skælvede han af Angest og sendte mig
meget Guld; men jeg vidste, at han
havde hjemført Kvinden som sin Viv,
og jeg vilde ikke høre paa Oldingen,
som han havde sendt mig for at mildne
mit Sind. Atter samlede jeg en stor
Styrke og angreb ham om Natten. Det
blev en haard Kamp; thi nu var han
rede til at tage imod mig med sine
Mænd; men det varede dog ikke længe,
før han blev slaaet tilbage. Jeg stak
Ild paa hans Hus, ødelagde hans Høst,
tog en Mængde af hans Slaver og
drog tilbage med mine Mænd, fast
bestemt paa snart igen at angribe ham.

Næste Dag kom der flere
Budsendinge fra ham; men de knælede
forgæves for mig. Fra mig drog de
til min Fader, og mange af hans Mænd
bad ham om at lægge sig imellem.
Min Fader sendte Bud efter mig; men
jeg vilde ikke gøre, som han bad mig.
Hans Raadgivere besvor mig at holde
Fred; men jeg vendte dem Ryggen.
Da blev min Fader vred og truede,
og hans Krigere svang deres Slagsværd
— de vovede virkelig at gøre det; men
over min Skulder tilkastede jeg dem
kun et foragteligt Blik og vendte
derpaa tilbage til min Hytte. Jeg tog mine
Hovedskaller med og begyndte at pønse
paa, hvad jeg vilde gøre. Det var
Aften, og jeg var alene, da traadte en
Kvinde ind, indhyllet lige op til Øjnene.
Hun knælede ned for mig og rev Sløret
fra sit Ansigt.

Jeg er den Kvinde, som blev lovet
din Slægtning, men nu er jeg din
Fjendes Viv og skal være Moder. Jeg
kunde ikke elske din Slægtning; thi

han var ikke Kriger. Det er ikke sandt,
at min Husbond købte en Fetich —
mig var det, som købte den; thi jeg.
vilde ikke ægte ham. Dræb mig og
mæt din Harme.»

Hun var saare skøn, og det un-

drede mig ikke, at min Fjende elskede
hende — men hun var med Barn, det
var hans Barn, og hun havde forgivet
min Ven, Jeg løftede mit Sværd for
at slaa til, og hun gyste ikke tilbage
det frelste hendes Liv.
«Du er værdig og vel skikket til
at blive en Krigers Moder,« sagde jeg,
idet jeg lod Sværdet synke, «og min
Viv skal du vorde, men først skal du
føde hans Barn, og jeg vil have din
Husbonds Hovedskal.»

«Nej, nej,» svarede hun, «jeg vil
ikke være Moder til andre Krigersønner
end min Mands, som jeg elsker; hvis
du beholder mig som din Slave, vil
jeg dø.» É

Jeg lod hende vide, at hun talte
som en Taabe, og sendte hende derpaa
ind i Kvindernes Hytte, hvor jeg satte
andre Kvinder til at passe paa hende
— men næppe var hun kommen
indenfor, før hun trak en Kniv frem, stødte
den i sit Hjerte og faldt død til Jorden.

Da min Fader Kongen hørte dette,
sendte han mig følgende Bud: «Vær
tilfreds med det Blod, der alt er
udgydt — det er nok;» men jeg vendte
mig bort fra Budet; thi jeg attraaede
min Fjendes Hovedskal. Samme Nat
angreb jeg ham igen og mødte ham i
Tvekamp. Jeg dræbte ham, hjemførte
hans Hoved og var tilfreds.

Men alle de store Krigere vare
harmfulde, og min Fader kunde ikke
styre dem, De samlede deres Mænd,
og jeg samlede ogsaa mine, og der
var mange, som fulgte mig; thi mit
Navn var vidt berømt. Men den Styrke,
som var rejst imod mig, var dog
dobbelt saa stor som min egen, og derfor
trak jeg mig tilbage ud i Ødemarken.
Fjenderne fulgte efter mig, vi mødtes
og kæmpede, og jeg dræbte mange,
men mine Mænd vare for faa, og de
bleve overmandede — thi
Heksedoktorerne galdrede og koglede imod dem

13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free