- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
163

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 163 —

paa dem, hvorefter de trak sig tilbage
til deres Køjer,

Det var meget sent, de vaagnede
den næste Morgen. Kulingen var frisk
og gunstig. De bad Kaptajn Hogg om
ikke at bryde sig om, hvad der gik
med, da de nok skulde betale alt, hvad
baade de og han fortærede, og lovede
ham ydermere friske Provisioner, naar
de kom til Tetuan.

Ved dette Løfte og ved at kalde
ham Kaptajn, vandt vor Helt og
Gascoigne ganske Skipperens Hjerte, og da
han som sagt var en meget godmodig
Fyr, gjorde de alt, hvad de havde Lyst
til. Jack stak ogsaa en Dublon til
Folkene, for at de kunde drikke paa
en lykkelig Rejse, og hele
Transportskibets Besætning var derfor henrykt
over, at Jack var kommen til at «regere
over dem», og det maa ogsaa erkendes,
at Jacks Regering for det meste var
baade lykkelig og hæderfuld.

Endelig ankom han til Tetuan, og
vor Orestes og Pylades begave sig i
Land, ledsagede af Kaptajn Hogg for
at hilse paa Vicekonsulen, De gav
ham Brevet og bad om Slagtekvæg.

Vicekonsulen var en meget ung,
lille og mager, lyshaaret Person. Hans
Fader havde beklædt Embedet før ham,
og han var bleven hans Efterfølger,
fordi der ikke var andre, der brød sig
om Pladsen. Ikke desto mindre var
Mr. Hicks, saaledes hed han,
opfyldt af det umaadelige ansvarsfulde
ved sin Stilling. Imidlertid var Embedet
for Tiden dog ikke helt uden
Betydning, og Mr. Hicks havde nok at tag
Vare, især da hans Søster, som var
den eneste engelske Dame der pa
Stedet, gav Tonen an og krævede al
mulig Opmærksomhed af de Herre
Sømænd, der kom efter Slagtekvæg.
Men Miss Hicks kendte sit eget Værd
og havde allerede givet tre Kadetter,
en Masters Mat og en konstitueret
Proviantforvalter Kurven. Der var
afrikanske Stude nok i Tetuan, men kun
faa engelske Damer; hertil kom, at
hun var Ejerinde af en smuk lille Sum,
nemlig tre Hundrede Pjastre i en Sejl-

dugspose, som hendes Fader havde
efterladt hende, og som hun fuldt ud
havde Raadighed over.

Miss Hicks lignede sin Broder meget,
dog var hendes Figur betydelig mere
fyldig; hun havde hørgult Haar, hendes
Træk vare ret skønne, og hendes Teint
meget smuk.

Saa snart Præliminarierne vare
tilendebragte og den fornødne Aftale gjort
i et lille Værelse med nøgne Vægge,
som Mr. Hicks behagede at kalde sit
Kontor, bad han dem om at træde ind
i Dagligstuen og blive forestillet for
hans Søster. Miss Hicks rynkede paa
Næsen ad de to Kadetter, men smilede
overmaade venligt til Kaptajn Hogg;
hun kendte nemlig godt den
Rangsforskel, der var mellem en Kadet og
en Kaptajn. Efter en kort Samtale
udbad hun sig Æren af Kaptajn Hoggs
Selskab til Middag og anmodede ham
om at tage sine to Kadetter med, og
da Jack og Gascoigne hørte dette, saa
de paa hinanden og brød ud i en
saadan Latter, at Miss Hicks nær havde
taget den sidste Del af sin Indbydelse
tilbage.

Saa snart de vare komne ud af
Huset, sagde de til Kaptajnen, at han
skulde gaa om Bord og gøre alt i
Stand, medens de gik en Tur omkring
i Byen, Efter at have besøgt alle
Kvarterer i denne og set sig mætte
paa Arabere, Maurere og Jøder, gik de
tilbage til Landingspladsen, hvor de
traf Kaptajnen, der underrettede dem
om, at han ikke havde kunnet faa det
mindste udrettet, fordi alle Matroserne
havde drukket sig fulde for Jacks
Dubloner, Hertil svarede Jack, at en
Dublon ikke kunde vare til evig Tid,
og at jo snarere de fik den drukket
op, desto bedre, Derefter begav de sig
tilbage til Vicekonsulen, som de
anmodede om at skaffe halvtredsindstyve
Dusin Høns, tyve Faar og en hel Del
andre Ting, som kunde faas paa Stedet.
Thi, som Jack sagde, de vilde leve
godt paa Vejen til Toulon, og levnede
de noget af Forraadet, vilde de forære
Admiralen det. Jack havde nemlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free