- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
164

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nen 164 —

været saa forsigtig at sætte sin Faders
Filosofi og Pengepung yderligere paa
Prøve, før de forlod Mahon.

Da Jack gjorde saa flotte
Bestilstillinger, og Vicekonsulen snød ham
for i det mindste en Tredjedel af det,
han betalte, mente han, at han ikke
kunde være andet bekendt end tilbyde
Kadetterne Nattekvarter hos sig, hvad
han allerede havde tilbudt Kaptajn
Hogg, og saa snart Middagen var forbi,
beordrede de derfor Kaptajn Hogg til
at gaa om Bord og bringe deres Tøj
i Land, hvad han da ogsaa straks

gjorde. Da Transportskibene i
Almindelighed maatte ligge tre Uger i
Tetuan for at samle det fornødne

Slagtekvæg, besluttede vore Kadetter
at opholde sig der, saa længe de kunde
finde noget at fordrive Tiden med, og
selv om de ikke kunde det, var det
dog langt behageligere ingenting at
tage sig for end at gøre ’Tjeneste,

Altsaa opslog de deres Kvarter hos
Vicekonsulen og sendte Bud efter Porter
og andre Ting, som ikke kunde faas
fra andre Steder end Transportskibet,
og for at vise Kaptajn Hogg, at han
ikke var nogen Bedrager, som Kaptajn
Tartar havde kaldt ham, gav Jack ham
Hundrede Pjastre i Forskud; thi Hogg
havde paa Spekulation indkøbt et stort
Forraad af Porter og andre
Luksusartikler, hvoraf han endnu havde en Del
tilbage. Da vore Kadetter saaledes
ikke alene lod sig snyde af
Vicekonsulen, men oven i Købet forsynede
hans Bord, var han særdeles gæstfri
imod dem og stillede alt til deres
Raadighed med Undtagelse af Miss
Julia, der slog med Nakken ad alt, hvad
der hed Kadet, selv om disse vare paa
fuld Sold, Mod Kaptajnen derimod
var hun meget imødekommen, og han
blev da ogsaa snart rasende forelsket.
Altsaa: Maten og Matroserne gjorde
alt i Stand til at modtage Okserne,
Jack og Gascoigne gjorde sig det
behageligt, Kaptajn Hogg gjorde Kur,
og saaledes gik den første Uge.

Jacks og Gascøignes Værelse var
i Husets øverste Stokværk, og da Gas
coigne ikke kunde døje den stærke

Varme, havde han banet sig Vej cy
til det flade Tag, som alle Husene i
de muhamedanske Lande ere forsynede
med for at sætte Beboerne i Stand til
at nyde Aftenens Kølighed deroppe og
undertiden sove der. Hvor Husene ere
byggede op til hinanden, ere Tagene
skilte ved en flere Fod høj Mur for
at sikre den Afsondrethed, som de
muhamedanske Sæder fordre.

Gascoigne havde ikke opholdt sig
længe paa Taget, før han paa den anden
Side af Muren hørte en Kvinderøst med
dæmpet Stemme synge en sørgmodig
Sang. Gascoigne sang selv meget godt,
og da han havde et fint Øre, blev han
behagelig berørt ved Tonernes Renhed,
skønt han ikke før havde hørt Melodien.
Han lænede sig op mod Muren, røg
paa sin Cigar og lyttede. Sangen blev
med Mellemrum gentaget den ene Gang
efter den anden, og Gascoigne lærte
snart denne Melodi, som klang saa
klart og rent i Nattens Stilhed.

Endelig hørte Sangen op, og efter
at have ventet en halv Times Tid
forgæves paa dens Fortsættelse, begav vor
Kadet sig tilbage til sin Seng, idet han
nynnede paa Sangen, der havde lydt
saa behageligt i hans Øren. Han hørte
den igen i Søvne, og den lød i hans
Øren, da han vaagnede op, hvad som
bekendt enhver nylig lært smuk Sang
plejer at gøre.

Før Frokosten var færdig, havde
Gascoigne sat engelske Ord til
Melodien, som han sang atter og atter, Han
spurgte Vicekonsulen, hvem der boede
i det tilstødende Hus, og fik det Svar,
at det var en gammel Maurer, der blev
antaget for at være meget rig og havde
en Datter, som mange af Tetuanerne
havde begæret til Ægte; men om det
var for hendes Skønheds eller Rigdoms
Skyld, kunde han ikke sige, imidlertid
havde han dog hørt, at hun skulde
være meget smuk. Gascoigne udspurgte
ham ikke yderligere, men gik ud til
lige med Jack og Kaptajn Hogg, der
skulde om Bord for at paase, at der
blev indladet Vand til Kreaturerne.

«Hvor har du faaet fat paa den
Sang, Gascoigne? Den er meget smuk;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free