Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 18 —
De andre Officerer lo af ham,
dog kun i Almindelighed, naar han
ikke saa det, thi han blev meget
vred, naar han mødte den mindste
Tvivl paa dette Punkt, hvor han
sikkert maatte anses for lidt forrykt.
Han var utrættelig i at vinde
Tilhængere for Enouy og kunde hele
Timer ad Gangen udbrede sig over
alle Medicinens Dyder, som han
dokumenterede ved en trykt Anbefaling,
hvilken han altid gik med i
Bukselommerne ligesom sine Hænder.
Jack meldte sig, da han var
kommen om Bord, og Mr. Pottyfar,
der stod paa Skansen, udtalte det
Haab, at Mr. Easy nu ogsaa vilde
passe sin Del af Tjenesten, nu da
han havde haft Landlov saa længe,
hvilket Jack ogsaa meget bevaagent
tilsagde ham, hvorefter han gik neden
under, hvor han traf Gascoigne og
sine nye Messekammerater, af hvilke
han allerede kendte de fleste.
«Naa, Easy,» sagde Gascoigne,
«har du allerede faaet nok af
Landjorden ? »
«Ja, mere end nok,» svarede Jack,
der tænkte paa, at han efter den
foregaaende Aftens Begivenheder kun
kunde være i Sikkerhed om Bord,
«jeg vil ikke have een Landlov tiere.»
«Det er maaske ganske godt, for
Mr. Pottyfar skal ikke være meget
imødekommende i den Henseende,
har jeg hørt; der er kun een Maade
at opnaa det paa.»
«Saa?» sagde Jack; «maa jeg
spørge, hvori den bestaar?»
«Du maa lade, som du ikke
befinder dig vel, og derefter tage noget
af hans Kvaksalver-Medicin, saa vil
han ordinere dig en lille Tur i Land
for at give den Lejlighed til at
virke, »
«Ah, ha, det er saaledes,
Madposen skal skæres? Nu vel, saa snart
vi have kastet Anker ved la Valetta,
vil jeg underkaste mig hans Kur, men
heller ikke før.»
«Ja, den Medicin er for Resten
lige noget for dig, Jack, det er en
Lighedsmedicin, der lige saa godt
helbreder den ene Sygdom som den
anden.»
«Eller slaar ihjel — hvilket
ogsaa gør alle Patienter lige. Du har
Ret, Gascoigne, jeg maa, og det af
mere end een Grund, anbefale dette
Stof. Hvem var ellers den
civilklædte Herre, som stod her paa
Dækket?»
«Det var saamænd Skibspræsten,
Jack; men skønt han er civil, er han
dog ikke desto mindre en rask
Sømand?»
«Hvorledes det?»
«Jo, han blev uddannet som Kadet,
tjente sin Tid ud, figurerede derpaa
i to Aar som Løjtnant, men satte
derefter, Gud ved hvorfor, Kursen
mod Kirken.»
«Saa, hvad kan dog have været
Grunden til det?»
«Ja, det er der nok ingen, som
ved; men der siges, at han har været
ulykkelig lige siden,»
«Hvorfor det?»
«Fordi han begik en stor Dumhed,
der nok ikke kan gøres om, Han
bildte sig den Gang ind, at han kunde
blive en god Sognepræst; men da
han saa endelig blev ordineret, følte
han sig højst uskikket dertil. Han
er endnu i sit Hjerte Officer og hænger
stadig ved sin medfødte Tilbøjelighed,
som staar i stærk Modstrid med, hvad
der sømmer sig en gejstlig Mand.»
«Er det da ikke Præsterne tilladt,
ligesom andre Mennesker at blive
dømte ved en Krigsret og paa den
Maade komme ud af Tjenesten, eller
ligefrem søge deres Afsked?»
«Nej, det gaar ikke an, Jack, for
de tjene jo Himlen — der er stor
Forskel paa det og saa paa at tjene
Hs, Majestæt. »
«Naa, jeg forstaar mig ikke paa
de Sager, Naar skulle vi sejle?»
«I Overmorgen.»
«For at støde til Flaaden ved
Toulon?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
