Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 183 —
«Ja, men jeg tror nok, vi ville
drive ind paa den spanske Kyst paa
Vejen, jeg har da endnu aldrig kendt
en Orlogsmand, som ikke gjorde det.»
«Nej, Vinden er rigtignok altid
sydlig her i Middelhavet.»
«Maaske vil du faa fat i flere
Priser, Jack — men naar du gaar fra
Borde, saa glem ikke at tage dine
Krigsartikler med.»
«Jeg vil ikke gaa fra Borde uden
Mesty, hvis jeg paa nogen Maade
kan undgaa det. Aah, hvor
væmmeligt saadant et Kadetlukaf dog er,
naar man i saa lang "Tid har opholdt
sig paa Landjorden. Jeg maa op
paa Dækket og se i Land, det smager
dog altid af Fugl.»
«Og for ti Minutter siden havde
du faaet mere end nok af det.»
«Ja, men de ti Minutter hernede
have ogsaa gjort mig ganske led ved
det. Jeg faar ligefrem Kvalme. Jeg
tror, jeg gaar hen til
næstkommanderende og beder om en Dosis.»
«Nej, hør, Easy, vi maa sørge
for at bruge Kuren paa samme Dag.»
«Ja, det maa vi, men saa er det
bedst, vi vente, indtil vi komme til
Malta. »
«Jack gik op paa Dækket og
gjorde Bekendtskab med Skibspræsten
og nogle af Officererne, søm han ikke
før havde set. Derpaa entrede han
op i Storemærs, hvor han satte sig
paa Vaabenkisten, stirrede ind over
Land og tænkte paa, hvad der havde
tildraget sig, indtil han kom til at
tænke paa Agnes, saa forjog hun alt
det andet. Naar en Kadet er
forelsket, gaar han altid til Vejrs for at
tænke paa den elskede Genstand,
hvorfor, ved jeg ikke — det er
maaske, fordi han deroppe ikke er
saa udsat for at blive forstyrret i sine
Drømmerier af en foresat.
Aurora sejlede næste Dag med
gunstig Vind og holdt lige saa meget
mod Nord som mod Øst. Følgen
heraf blev, at de en skønne Morgen
saa den spanske Kyst, før de saa
Flaaden fra Toulon, Mr. Pottyfar tog
Hænderne af Lommen, fordi han ellers
ikke med Kikkerten kunde undersøge
Kysten; men det blev paastaaet, at
det ogsaa var første Gang, han gjorde
det paa Skansen fra den Dag, da
Skibet sejlede fra Port Mahon. Kap-
tajnen brugte ligeledes sin Kikkert,
og det samme gjorde mange af
Officererne og Kadetterne. Folkene, der
vare til Vejrs, brugte deres Øjne,
men der var intet at se uden nogle
smaa Fiskerbaade. Derfor gik de ned
for at skaffe, efter at Skibet havde
lagt bi tæt ind under Land.
«Hvad vædder De, Easy,» sagde
en af de andre Kadetter, «at vi ikke
faa nogen Prise at se i Dag?»
«Jeg vil ikke vædde paa, at vi
ikke faa noget Skib i Sigte; men jeg
vil holde, hvad det skal være, paa,
at vi ikke tage noget før Klokken
tolv i Nat.»
«Nej, nej — det vil jeg ikke gaa
ind paa — aah, vær saa god at lade
Tekanden vandre denne Vej, for det
er min Formiddagsvagt.»
»Det er en smuk Morgen,»
bemærkede en af Matroserne ved Navn
Martin; «men jeg har en slem
Mistanke om, at det ikke bliver saa
smuk en Aften.»
«Hvorfor ikke?» spurgte en anden.
«Jeg har nu faret paa ottende
Aar i Middelhavet og kender lidt til
Vejret. Luften er tyk, og Vinden
stadig. Dersom vi ikke have to Reb
i vore Mærssejl i Aften, saa maa I
kalde mig en daarlig Vejrprofæt».
«Det vilde De ogsaa blive, hvis
vi lænsede for Takkel og Tov,» sagde
en anden.
«Du er Fandens fri i din Tale,
min Kylling. Easy, aah, varm hans
Øren for mig.»
«Men gør det lempeligt,» sagde
den unge Kadet leende,
«Alle Mand op — giv Sejl!» lød
det nu ned gennem Lugerne.
«Der have vi den, det kunne I
være visse paal» udbrød Gascoigne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
