Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 484 =—
at pibe Deres Folk sammen til
Mønstring, »
«Gerne, Sir,» svarede Jack. «Kald
alle Folkene agterud til Mønstring,
Mr. Oxbelly.»
Folkene gik agterud og stillede
sig op ved Stormasten med Mesty i
Spidsen og svarede, efter som deres
Navne bleve raabte op. Idet de med
det samme gik frem forbi Løjtnanten,
satte denne en Blyantsstreg ved
Navnene paa ti af dem, der saa ud til
at være de dygtigste Matroser, Da
alle vare blevne raabte op, befalede
han disse Folk at tage deres Sække
og gaa ned i Baaden.
«Sir, som De vist selv kan se, er
min Besætning meget faatallig, da jeg
har maattet lade en Del af mine Folk
gaa om Bord i Priserne, og som Fører
af dette Skib protesterer jeg derfor
mod denne Handling. Men staar De
fast paa at ville have dem, kan jeg
naturligvis ikke modsætte mig det,»
sagde Jack.
«Ja, jeg staar fast derpaa, Sir;
jeg vil ikke vende tomhændet.
tilbage. »
«Nu vel, Sir, jeg kan ikke sige
noget dertil», svarede Jack, hvorefter
han gik agterud til Hakkebrættet,
hvortil ogsaa Gascoigne og Mr.
Oxbelly havde trukket sig tilbage,
«Naa, -Manne, se saa at faa
Mændene der ned i Baaden,» sagde
Løjtnanten,
Men Mændene havde alle trukket
sig forud; de holdt sig tæt sammen
med Mesty i Spidsen og havde
forsynet sig med Vaaben. Nogle af
Matroserne fra Fregatten gik nu efter
Løjtnantens Befaling forud for at føre
de udtagne Folk ned i Baaden; men
de bleve straks anmodede om at
forføje sig tilbage lidt hurtigt. De
knubbede Ord, som bleve vekslede, tiltrak
sig straks Løjtnantens Opmærksomhed,
og han kaldte nu alle sine Mænd op
fra Baadene.
«Mytteri, ved Himlen!
allesammen, mine Gutter!»
Kom op
Nu traadte Mesty frem, — og med
en Huggert i den ene Haand og en
Pistol i den anden tiltalte han
Matroserne fra Fregatten som følger:
«Hør nu engang, min’ Venner,
jer vær’ ikk’ saa stærk som os; jer
ikk’ hav’ beder Vaaben — os nu ikk’
vær’ under Fregats Kanoner, og os
vær” fast bestemt paa ikk’ at gaa om
Bord, Hvis jer vil hav’ os, saa kom
og tag os — hvis jer kan. Men ved
al’ dem Himmels Magter! os lav’
Plukfisk af jer, hvis jer komm’ nær.»
Matroserne nølede — de vare rede
til at kæmpe for deres Land, men ikke
til at lade sig dræbe af eller dræbe
deres egne Landsmænd,som ikke gjorde
andet, end hvad enhver af dem selv
vilde have gjort.
Men saaledes var det ikke med
Løjtnanten, han blev helt rasende, da
han stødte paa denne uventede
Modstand,
«Din sorte Skurk!» raabte han,
«jeg satte intet Mærke ved dit Navn,
da jeg troede, du ikke var værd at
have; men nu skal du komme paa
Listen med!»
«Stop heller en Kend’!» sagde
Mesty.
Løjtnanten vilde ikke følge
Negerens kloge Raad, han sprang frem
for at gribe fat i Mesty; men denne
tildelte ham et saadant Slag med den
flade Klinge, at han nær var styrtet
om paa Dækket.
Dermed var Signalet givet. til
Haandgribeligheder, og Fregattens
øvrige Officerer og Matroser styrtede
frem; men efter en kort Kamp,
under hvilken der uddeltes enkelte
ubetydelige Skrammer, bleve de drevne
ned i Baadene, Løjtnanten blev af
Mestys stærke Arm kastet ned bag
efter dem, og efter at de yderligere
vare blevne angrebne med
Kanonkugler og andet løst Gods, der
kastedes ned efter dem, skyndte de sig
at komme bort og roede tilbage til
Fregatten.
«Der vil blive gjort Kvalm her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
