Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3of>
H. C. ANDERSEN
have sendt Dem det, men der kom Forhindringer, og
Digtet lagdes hen!« nu skrev han deraf paa et Blad:
(Erste Strophe eines unvollendeten Gedichtes an H.
C. Andersen, als er am Ende 1840 seine Reise in
der Orient antrat.)
St. Goa r 18. Mai 1843.
F. Freiligrath.
Du bist gewiss die Storche nachgegangen;
Dass Du sie l;ebst, ich wusst’ es lange schon.
Sie schwirrten auf, sie sind davon geflogen;
Auf und davon — das ist ein luft’ger Ton!
Du sahst empor: die weissen Federn wallten;
Sie blitzten flockig in der Sonne Strahl;
Da stand es fest! »Was lass ich hier mich halten?
Fort in den Süden wiederum einmal!«
I Bonn, hvor jeg overnattede, besøgte jeg næste
Morgen den gamle Moritz Arndt, der senere blev
os Danske »saa gram«; jeg kjendte ham da kun som
Digteren til den skjønne kraftige Sang:
»Was ist des Deutschen Vaterland!«
Jeg traf en kraftig, rødmusset Gubbe med sølvhvidt
Haar, han talte Svensk med mig, det svenske Sprog
havde han lært, da han, som Flygtning for Napoleon,
gjestede vort Naboland; der var Ungdom og Raskhed
i Gubben; jeg var ham ikke ubekjendt, og det lod til,
at det, at jeg var fra et af de skandinaviske Lande,
gav ham større Interesse for mig. Under Samtalens Løb
blev en Fremmed meldt, Ingen af os hørte ret Navnet;
det var en ung, smuk Mand med et solbrændt, kjækt
Ansigt, han satte sig stille ned indenfor Døren, og først
idet Arndt fulgte mig ud, og Manden reiste sig, ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
