- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
419

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR 129

lystigt og høit; Vognene rullede forbi, Udraaberne skreg
stærkere, end det var til at udholde, Folkelarmen i
Gaderne brusede som et oprørt Hav, Kirkeklokkerne
ringede uden Hvile! min Gjenbo, Gud veed hvem det
var, spillede fra Morgen til Aften Scala, det var til
at blive gal over! Sciroccoen blæste sin koghede
Luft, jeg var ødelagt. Paa St. Lucia, i mit gamle
Logis, vare alle Værelser optagne, jeg maatte altsaa
blive, hvor jeg var. Søbadene gave ingen Køling, de
syntes mere at svække end at styrke; hvad jeg fik ud
af alt dette, — et Eventyr! jeg digtede her Historien
om Skyggen, men jeg var saa dvask, saa mat, at
jeg først hjemme i Norden bragte den paa Papiret. —
Sollyset laae som en Mare paa mit Bryst, en Vampyr,
der vilde dræbe mig. Jeg søgte igjen ud paa Landet,
men de samme Solstraaler brændte, og de brændte med
samme Kraft som inde i Byen; vei var Luften herude
mere elastisk, den var mig dog en Herkules Gift-Kaabe,
der ligesom sugede Kraft og Marv ud af mig; jeg, som
havde troet, at jeg just var et Solbarn, saa fast hang
mit Hjerte ved Syden, maatte erkjende, at der var
Nordens Snee i mit Legeme, at Sneen smeltede, og -jeg
blev mere og mere elendig. De fleste Fremmede gik
det som mig i denne usædvanlige hede Sommer,
Neapolitanerne sagde ogsaa, at i mange Aaringer havde
de ikke kjendt en saadan, som denne. De fleste
Fremmede reiste derfor bort, jeg vilde gjøre det samme,
men mit Creditiv var endnu ikke indtruffet; Dag for
Dag spurgte jeg forgjæves derom. Ingen Breve vare
nogensinde, paa alle mine Reiser, gaaede feil, den af
mine Venner i Kjøbenhavn, som skulde besørge
Cre-ditivet, var en af de meest practiske og nøiagtigste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free