- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
420

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45 6

H. C. ANDERSEN

men der kom intet Creditiv, og tre Uger var allerede
gaaet over den Tid det maatte indtræffe.

»Her er intet Brev!« sagde altid den mægtige R o t
h-s c h i 1 d, til hvem det først skulde komme, og en Dag,
kjed af min stadige Spørgen, trak han noget heftig
Skuffen ud, i hvilken laae alle Breve til de Fremmede,
som havde Creditiv der til Huset. »Her er intet Brev!«
og i det han halvt ærgerligt stødte igjen. Skuffen tilbage,
faldt et Brev til Gulvet, det var forseglet med Lak,
der i denne varme Tid var smeltet og havde klæbet
sig fast bagest, ved Skuffen, Brevet var til mig og
med Creditiv, alt i en heel Maaned havde det ligget
her, og maaskee var det kommet til at ligge endnu
længere, var det ikke voldsomt blevet rystet fra sit
Bræt; — jeg kunde altsaa nu reise!

Med Dampskibet »C a s t o r« tog jeg Plads til M a
r-s e i 11 e. Da jeg gik ombord, lod man fra Hotellet
Camerieren følge med ned til Havnen, hvor jeg ud til
Skibet skulde leie Baad, og hvor Roerkarlene gjaldt
for paa det allergroveste at prelle de Reisende;
omtrent to Carlin bleve vi enige om, men da Camerieren
var borte og jeg med Karlene et godt Stykke fra
Land, lagde de Aarerne og spurgte, om jeg vilde give
en Scudo, ellers gjorde de ikke et Slag i Vandet,
Dampskibet kunde seile, naar det viide! — jeg erklærede det
for uærligt, vi havde jo sluttet Accord, de svarede ikke;
den yngste Roerkarl var særdeles smuk, han loe og det
klædte ham prægtigt, men bedre end den anden var
han dog ikke; jeg var i deres Vold, og maatte love dem
det Forlangte; de vilde have Pengene strax, det sagde
jeg nei til paa det Bestemteste. Da vi saa kom til
Skibet, fortalte jeg høit deres Færd, men gav dem den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free