Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
475
havde jeg mødt ham i Trængselen, han kjendte mig,
jeg ikke ham, thi det tykke sorte Skjæg, jeg før havde
seet ham med, var raget af. — »Vil De ikke kjendes
ved mig?« sagde han og loe, »jeg er F r e i 1 i g r a t h!«
og da jeg havde draget ham fra Trængselen hen mod
en Dør, sagde han i Spøg: »De vil ikke tale med mig
i Mængden, De, Konge-Ven!« — Der var venligt i den
lille Stue, mit Portrait hang paa Væggen, Maleren
Hartmann, der engang paa Graven s teen
havde tegnet det, traadte just ind i Stuen, vi talte
om Rhinen, om Poesie, men jeg var lidende af Livet
i London, af Touren herud, imidlertid stolede jeg
paa, at Aftenen blev kølig og tog igjen Plads i
Omni-bus’en, men før jeg var vei ude af C 1 a p t o n, sank
alle mine Lemmer sammen, jeg følte mig syg, mat i
en Grad, som jeg havde været det i Neapel, jeg
var nær ved at besvime, og altid blev Omnibus’en
fuldere og mere varm, hvert Øieblik holdt den og
fyldtes nu ogsaa ovenpaa; bestøvlede Been hang ned
for de aabne Vinduer. Flere Gange var jeg ved at sige
til Conducteuren: »Før mig ind i et Huus, hvor jeg
kan blive, thi jeg holder det ikke ud.« Vandet sprang
mig ud af alle Porer. Det var rædsomt! og altid
langsomt fremad; mig forekom det tilsidst, som Alt flød
bort omkring mig. Da jeg endelig naaede Banken, steg
jeg ud i en Droschke og nu, jeg sad ene og fik det
mere luftigt, kom jeg til mig selv og naaede Hjemmet,
men en mere qvalfuld Fart, çnd den fra C 1 a p t o n,
har jeg sjelden prøvet. — Imidlertid havde jeg dog
lovet at komme derud igjen og blive der et Par Dage,
det var dette længere Ophold der, som gav mig Mod
til at begynde samme Reise igjen og i Omnibus. Det
skulde være stille, nydende Dage derude, men Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
