Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
krediten, sa” ræven, det er minsæl det nødvendigste
klædningsstykke —«
»Nå —?« spurgte Valdemar utålmodig.
»Den, som ikke vilde gi’e os kredit, var
værten i hotellet. — Rigtig en høker-sjæl! — Jeg
søgte at sette sagen i et komisk lys, men
værten eiede desværre ikke den humoristiske evne,
men skæeldte os i sit raseri ud for gemene
bedragere — hvad siger De dertil? — og truede
sågar med politiet. — Det blev en hel skandale.
— Værten vilde holde os begge fast. —
Tilslut fik jeg lov til at gå ud i byen for at »reise
penge« — men min stakkars ven sidder igen,
må sidde der under værtens opsyn, til jeg
kommer tilbage med mynten.«
Valdemar måtte smile.
»De har altså sat »ræven« i pant for Deres
middagsspise — hvis jeg forstår Dem ret —«
»Akkurat, far! Hahaha! — Men nu skal De
låne mig ti kroner. — De får dem igen om en
uge, fanden rive mig! — Ti kroner klarer det,
så blir han fri om et øieblik. Det er synd i
»ræven«, stakkar. — Han har finere skind,
end man tror, og ta’r sig slige småting
forferdeligt ner. — Det skulde ikke undre mig om
han nu sidder der og tuder høit som en anden
skole-flab.«
Valdemar tog frem sin lomme-bog.
»Ja, kan en slig liden sum hjaelpe Dem og
Deres ven ud af kniben, så —.« Han rakte
ham en gul seddel. »Vårs’god, herr Knap.«
»Tak! De er, ved gud, en hæders-pascha!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
