Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
råbte Knap stakåndet, puttede sedlen til sig
og sprang nedover veien mod det nærligggende
hotel for at udfri »den pantsatte« Hans tynde
vårfrakke slog ham om benene, og blåsten
legede med spidsen af hans underlige røde
halsbedekning.
»Stakkars fyr!« mumlede Valdemar. »Han
har det vist ondt.« Og han fortsatte sin Vei i
dybe betragtninger over de forskellige
eksistenser i denne verden. Disse literere bohemiens!
Hvor han beklagede dem! Unge mennesker,
hvis idealer var de høieste, hvis liv derimod
det platteste. — Den skreg, denne
modsætning —
Han tenkte på fru Schønberg, i hvis hjem
han jo havde mødt Knap — og han priste
hendes gode hjerte, at hun modtog ham —
for andetsteds vilde han neppe blive tålt. For
de forulykkede i livet har kvinden en egen
sympathi, mente han. Mænd mangler denne
finere følelse — —
Pludselig så han dr. Westgård komme mod
sig. Instinktmæssig bøiede han tilside, ind på
Eidsvoldspladsen.
I neste øieblik lagde en hånd sig tungt på
hans skulder.
»Fy, skam dig, Valdemar! — Går du af veien
for en gammel ven?« sagde doktoren og så
mere bedrøvet end vred ud.
»Nei! Vist ikke,« stammede Valdemar, det
kostede ham at sige en usandhed, »men jeg
så dig ikke — virkelig —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
