Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en pur ung, helt uvidende pige en gang la’r
sig koble bort til en fremmed mand, men at
hun siden, efter at dette forholds
vederstyggelighed er get op for hende, atter er rede til
at lade sig selge — nei, det forstår jeg ikke,
aldrig i evighed!«<
Kamilla bevarede den samme taushed. Det
forekom ham, at der sitrede en tåre i hendes
lange, sænkede øielåg — og han grebes af en
brændende anger over, hvad han havde ytret.
Kun Aleksandras nærværelse hindrede ham
i at falde på knæ for hende og gøre hende
afbigt.
»Men klokken er mange,« sagde Aleksandra
og så på sit ur, »det er vel best at rusle
afsted.«
Valdemar reiste sig og tilbød sig at følge
frkenen hjem.
Mens frøken Aleksandra kledte sig på i
entreen, nårmede han sig hurtigt Kamilla.
»Er De meget vred på mig, fru — —
Kamilla ... Å, tilgiv mig — Men jeg er ikke
vel jaften — mit hoved brænder —«
»Jeg er ikke vred på Dem ... De har blot
givet mig noget at tænke over, revet op i
noget, som ...« Hun trykkede sin hånd med
en smertelig bevægelse mod hjertet. »Men vær
en anden gang mere mildt dømmende .
Farvel.«
Hun rakte ham hånden, han førte den,
grebet af en uimodståelig drift, mod sine lτæber.
»Farvel —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
