Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Gesterne var borte. Kamilla sad ene
tilbage med rynkede bryn og henderne
foldede i skødet. Hun gennemgik i erindringen
hele samtalen — og brast pludselig i en sår
hulken.
Lille Mimi, der endnu var oppe, nærmede
sig frygtsomt og søgte med barnlige kærtegn
at trøste moderen.
»Gå tilsengs, kære — Mama har blot lidt
hovedpine — Snart kommer jeg ind til dig.«
Hun kyssede barnet og skød hende fra sig.
Den lille gik.
Så tog hun konsulens billet frem af skuffen
og gennemlæste den. I al sin forretningsmæssige
korthed åndede den dog så megen ømhed og
ærbødighed .
Men hun havde jo ingen ømhed for ham. —
Hendes hjerte hang ved den mand, der nylig
så strengt havde revset hendes brødefulde
tanker ... Foragtede allerede Valdemar hende?
Å, hun kunde bære alt uden hans foragt!...
Hun kæmpede og kæmpede længe. En hel
time sad hun der ... Endelig vandt hun
seier. Nei, hun vilde ikke sælge sig atter, hvor
høi end prisen var! Gav hun sig nu hen, måtte
det være til én, hun elskede ... Hun vilde
skænke sig til ham, frit, fuldt, ubetinget. Måske
kunde en sådan frivillig hengivelse aftvætte den
skam, som engang var overgået hende? ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
