Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
meddelerens (»professorens«) personlige regning, er der intet i vejen
for, at lignende på et tidligere standpunkt kan have været til stede
i större udstrækning. Den hele fremtrædelses evropæiske karakter
gör det i sig selv rimeligt, at det förste stød er kommet uden fra;
og den formodning om stodets retning, som landets beliggenhed
må afføde, hæves til Tished ved ordforrådets beskaffenhed
Indvandring, og senere indsmeltning, af fremmed folke- og sprogstof
er da også, så vidt jeg ved, forudsat af alle, der har udtalt sig om
natmandsfolkets oprindelse og sammensætning; noget, hvorom ingen
har ytret sig skarpere end Henrichsen. Men den adgang til nöjere
kundskab om det ældre rotvælske, så vei som til kendskab med det
norske fantesprog, der siden har åbnet sig, gör det nu muligt at
danne sig en lidt fyldigere og sikrere forestilling om udviklingens
gang.
I det jeg foreløbig lader de sigenske bestanddele uden for
betragtningen, mener jeg at kunne angive følgende som udbyttet af
de forudskikkede sammenstillinger.
Der har engang til den jyske halvø fundet en större
indvandring sted af rotvælsk talende omstrejfere. Tiden for denne
indrykning kan ikke afgörende fastsættes. I og for sig kan den gærne
være ældre end affattelsen af Bedeler ordens vokabular, og f. e.
henføres til det 15de hundredår. Længer ned end til det 16de
hundredår tör jeg, med fortsættelsen på nordisk grund for öje, på
ingen måde sætte udgangspunktet; og jeg vilde helst stemme for
begyndelsen eller første halvdel af dette hundredår, da den
krampe-agtige rystelse, som gennembævede samfundets grundlag, f. e. i
Tyskland under bondekrigen og i Danmark under grevens fejde^
ikke kunde andet end gore jordbunden mere modtagelig for
omløb-eriets ugræs; medens samtidig rigsmagtens, af Luther opmuntrede,
bestræbelse for at hæmme dets udbredelse nok kunde drive de mere
ustyrlige til at prøve deres lykke andetsteds.
43. Bestemmelsen i Reiehsabschiede 1497 (1498 og 1500) om tiggere
tik i Reformation guter Polizey 1530 et tillæg, hvorved det udtrykkelig
pålagdes hver stad eller kommune at ernære og underholde sine
virkelig trængende (fremmede måtte ikke tigge; stærke d. e. arbejdsføre
tiggere skulde straffes; kun hvor tallet var for stort, skulde øvrigheden
have magt til at sende fattige andetsteds hen: „mit einem briefliehen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
