Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
Hvor ubestemte sådanne antydninger om almindelige forholds
sandsynlige indflydelse end efter sagens natur må blive, foretrækker
jeg dem dog for en hvilken som helst vilkårlig sammenkædning af
enkelte, hver for sig utvivlsomme, kendsgærninger. Ved 1540 må
t44 banditvæsenet have grebet slemt om sig i Tyskland, siden det
fandtes fornodent at gore jagt på »mordbrændere«. Og i
begyndelsen af 1546, da Kristian den tredie havde omdraget udi
Nörjut-land, havde han selv set og forfaret den store og svåre
uskikkelighed, som der fandtes, så vei udi købstæderne som på landsbyerne,
med omløbende »tryggeler og fattige folk«, som gjorde bonden stor
overlast, og mange af dem vare karske og føre; hvorfor han
indskærpede lensmænd og købstæder overholdelsen af den åbne reces
og ordinans, som han med sit menige Danmarks riges råd derom
tilforn [1537] havde ladet udgå. Men intet berettiger os til at
sætte en årsagsforbindelse mellem hin jagt og denne tryglen. Selv
om trygleriet det år skulde have været mere trykkende end
sædvanlig, vilde dette finde sin naturlige forklaring i de daværende
höje kornpriser. Noget andet er det, at der sagtens alligevel har
været udlændinge blandt omløberne. Hvad der snarest må undre
os, efter de i § 1 givne oplysninger, er kongens »forandring« over
15 recessens ikke-efterlevelse.
Med hensyn til nærmere begrænsning af stedet, hvorfra
vandringen mod nord er udgået, skal jeg indskrænke mig til at
bemærke, at der intet foreligger, som nøder os til at søge længer
mod syd end til Nordtyskland eller i det höjeste Mellemtyskland.
Schein und Urkund in ein ander Amt zu fördern"). Se også Luther i
fortalen 1528 til Von der falsehen Betler-büberey, jf. slutningen af
Erasmus Rotterdams irrui^oXoyla-, oven for § 2 begynd.
44. „Exarti stint hoc anno (1541) per Germaniam incendarii vulgo
mordbrænder admodum frequentes; eos grassatos fuisse etiam anno
præ-cedente, nominant quidam" Mogens Madsens båndskrevne krønnike (A.
M. 854 i 4 s. 338), formodelig efter tysk kilde.
45. Se i kongebrev af ’j 1546: I), mag. 4, 1, 193 jf. 152 ff. ogl64f.
1546 var et dyrtidsår, se bl. a. de to oven for s. 290 i anm. 4 nævnte
håndskr. krønniker; og heller ikke 1545 havde været billigt: Falbe
Hansens konkurrence-skrift s. 49. — Lige så uberettiget er man til at sætte
de bander, der 1592 huserede mellem Hamborg og Lybæk (Mejger Nucleus
historiar. 2, 229), i umiddelbar forbindelse med de kort efter i Danmark
grasserende landløbere (ov. for s. 39).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
